Leon Jensen vender hjem til Hertha Berlin.
2. Bundesliga-klubben bekræfter onsdag, at den 27-årige midtbanespiller har skrevet under på en kontrakt gældende fra sommer og to år frem.
Jensen, der har brugt store dele af sin ungdomstid i Hertha, har kontraktudløb i Karlsruhe til sommer, og derfor er der tale om en fri transfer.
- Vi er meget glade for Leons tilbagevenden. Kontakten har aldrig været brudt.
- Han er en spiller, der har udviklet sig meget i Karlsruhe i løbet af de seneste år. Han giver sig altid 100 procent og identificerer sig meget med vores klub på grund af sin fortid, udtaler Herthas sportsdirektør, Benjamin Weber.
Hertha Berlin ligger aktuelt på 11. pladsen i 2. Bundesligaen.
Ud over Jensen har klubben også sikret sig den danske angriber Sebastian Grønning på en kontrakt gældende fra sommer.

Hertha Berlin
Karlsruhe
Tyskland 2. Bundesliga































