Frederik Christensen tager en tur til Tyskland.
Den danske forsvarspiller har skrevet under på en lejeaftale gældende for den kommende sæson med VFL Osnabrück, der har hentet ham i Brommapojkarna.
Den tyske 3. Liga-klub har fået en købsoption med i aftalen.
Frederik Christensen kan se frem til at møde sin bror - Gustav -, der i den kommende sæson er sendt på græs fra Hertha Berlin til Ingolstadt, der ligesom Osnabrück spiller i den tredjebedste tyske række.
Den nye Osnabrück-spiller glæder sig over skiftet:
- Jeg har undersøgt VfL Osnabrück grundigt, og det er den perfekte mulighed for mig. En virkelig traditionel klub med en stærk fanbase og et følelsesladet stadion - jeg er virkelig begejstre, siger Frederik Christensen.
23-årige Frederik Christensen har spillet 37 kampe for Brommapojkarna, mens det tidligere er blevet til 54 kampe for Fredericia og to i Viborg.
I Osnabrück bliver han holdkammerat med Bjarke Jacobsen, der tidligere har tørnet ud for blandt andre AC Horsens.


Osnabrück
Brommapojkarna
3. Liga


































