2024-09-09 18:54:51

Friis hylder Knudsen: Kiggede på den mand i seks år

Jacob Friis er begejstret for Lars Knudsens succes som fungerende landstræner og ser ham have et stort potentiale som træner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 3. runde

FT

AUG

3 - 1

STP

Lars Knudsen.

For to uger siden var det ikke nødvendigvis alle i fodbolddanmark, der kendte det navn, men så blev han peget på som afløser for sygemeldte Morten Wieghorst.

Med Knudsen i spidsen har Danmark slået både Schweiz og Serbien med 2-0 og har således fået en fremragende start på Nations League.

I Augsburg, hvor han til daglig er tilknyttet trænerstaben under Jess Thorup, glæder de sig på Lars Knudsens vegne.

Det fortæller Jacob Friis, der ligesom Knudsen er assistent for Thorup.

- Da han kom og sagde det, tænkte man selvfølgelig, at det var synd for Morten, men det var da en fantastisk mulighed for Lars.

- Alle var jo overraskede over, at det lige pludselig var Lars, der skulle stå i spidsen for A-landsholdet, og det var han også selv. Det var nogle trælse omstændigheder med Morten, men selvfølgelig var Lars klar til at tage stafetten, da han blev spurgt.

- Man skal også huske på, at Lars har været U-landstræner i en hel del år, så han ved jo, hvad landsholdsfodbold handler om. Han var ikke hevet ind fra gaden, siger Jacob Friis til Bold.

Fire kvadratmeter på Hornevej
Jacob Friis og Lars Knudsen kender hinanden særdeles godt.

Udover at de nu arbejder sammen i Augsburg, har de en fælles fortid som ungdomstrænere i AaB.

- Jeg har jo siddet og kigget på manden i seks år i streg eller sådan noget, da han var U17-træner, og jeg var U19-træner.

- Vi havde vores lille kontor på fire kvadratmeter ude på Hornevej, hvor vi sad og kiggede på hinanden dag ud og dag ind og havde det hyggeligt i et rigtig godt miljø.

Jacob Friis og resten af trænerteamet i Augsburg glæder sig over Lars Knudsens succes.

- Vi har da snakket om, at vi er megaglade på Lars’ vegne. Det er jo fantastisk, at han kan få så gode resultater i de her to kampe og levere det udtryk.

- Det er en fantastisk dejlig historie, når man kender Lars, siger Friis.

Meget mere end dødboldtræner
Lars Knudsen har specialiseret sig på dødbold-området, og landskampene er reelt hans første seniorkampe som cheftræner.

- Selvfølgelig er det et stort skridt, men man skal også huske på, at Lars er fodboldtræner. Nu har han godt nok prædikatet dødboldtræner, fordi han har specialiseret sig i forhold til det, for det fylder rigtig meget i moderne fodbold.

- I en periode har han dykket endnu mere det i det område og har dygtiggjort sig der, men Lars er jo fodboldtræner først og fremmest og har også været holdtræner før. 

- Han har ikke brugt de sidste 15 år af sit liv på bare at studere standardsituationer. Der hører meget mere med til historien, siger Friis med et smil.

Udover AaB, danske ungdomslandshold og Augsburg har Lars Knudsen været ansat i FC Midtjylland, Leicester og på det amerikanske landshold.

Stort potentiale
Med så god en start på Nations League kan én diskussion nærmest ikke undgås.

Kan 47-årige Lars Knudsen blive landstræner på længere sigt, eller var det det?

Jacob Friis er ikke i tvivl om, at Lars Knudsen indeholder cheftræner-potentiale.

- Jeg tror, Lars har potentiale til rigtig meget, siger Jacob Friis.

- Vi er jo fodboldmæssigt vokset op i samme baggård, og nu må han korrigere mig, hvis det er forkert, men Lars kan jo godt lide fodboldspillet. Det har vi studeret sammen helt nede fra ungdomsrækkerne og op igennem.

- Det er fodboldprojektet, der fylder noget, og så har vi det nok begge to sådan, at gør man det godt nok, så ender man måske også der, hvor man synes, det er spændende. Om det så hedder det ene eller det andet, er måske ikke det primære.

- Jeg skal ikke svare på Lars’ vegne, men jeg tror, jeg kender ham godt nok til, at man tager det lidt, som det kommer, og så må man se, hvad det bliver til, siger Jacob Friis.

Da Bold efter sejren mod Serbien spurgte Lars Knudsen til fremtidsperspektivet, havde den fungerende landstræner ikke gjort sig så mange tanker om det.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 3. runde

FT

AUG

3 - 1

STP

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce