Piotr Zielinski og Nicola Zalewski fik taget et billede sammen med Cristiano Ronaldo, efter at Polen tabte 1-5 mod Portugal.
Efterfølgende er duoen blevet kritiseret i Polen, men hvis man spørger førstnævnte, har han ikke gjort noget galt.
- Nicola Zalewski og jeg gik hen og tog et billede. Vi havde ikke noget problem med det, og det havde Cristiano heller ikke.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg kan ikke se noget problem i det. Jeg er ikke interesseret i, hvad der sker på de sociale medier. For mig er Cristiano Ronaldo en af de bedste fodboldspillere i historien.
- Jeg tabte kampen. Betyder det, at jeg skulle gemme mig i hjørnet? Jeg kom hen til ham, vi tog et billede, og det var det. Jeg følte, at det var fint at gøre, siger Zielinski ifølge Reuters.
Piotr Zielinski står noteret for 98 kampe for det polske landshold.

Polen
Portugal
UEFA Nations League A


































