







Kasper Schmeichel havde en travl dag på kontoret mod Portugal.
Den 38-årige Celtic-målmand tog et straffespark, så skidt ud et par gange, blev skadet og kørt på hospitalet, da Danmark røg ud af Nations League med et samlet 3-5-nederlag til de portugisiske stjerner.
Keeperen var efter opgøret et af de store samtaleemner, og da Brian Riemer foreholdt sig til Schmeichels indsats, var hans fornemmelse fin. Men landstræneren vil først bedømme ham for alvor, når han har set kampen igennem.
Hvad synes du om Schmeichels præstation?
- Jeg synes, Schmeichel laver nogle fantastiske redninger og tager et straffespark. Så er der måske et par situationer, hvor vi måske kunne have holdt på bolden. Det har jeg dog ikke set i detaljer endnu, så jeg må hjem for at se kampen igen, men generelt leverede han fine præstationer, og han var med til at gøre, at vi var tæt på et stort resultat.
Landsholdskaptajnen leverede to store redninger op til Joachim Andersens selvmål, hvor han så tung ud og tabte et skridt på mållinjen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ved portugisernes 3-2-scoring i det 86. minut, der tvang opgøret ud i forlænget spilletid, boksede han ikke bolden langt nok væk, og det kan diskuteres, om han skulle have grebet bolden i stedet for at bokse på den.
Da værterne gjorde det til 4-2, parerede han bolden ud til Trincao, men det var i en situation, hvor Patrick Dorgu heller ikke fulgte med Sporing-profilen.
- Jeg står med følelsen af, at vi har nogle rebounds, som bliver farlige, men det kan være, at når jeg ser dem på skærmen igen, så tænker jeg anderledes, så det vil ikke være fair at stå her og komme med en detaljeret analyse, fortsætte Brian Riemer.
Mod slutningen af første halvleg af den forlængede spilletid faldt Schmeichel uheldigt ned på skulderen eller slog kravebenet i en situation, hvor Portugal scorede, men siden blev målet underkendt for offside.
Han var tvunget til at blive på banen, fordi Brian Riemer på daværende tidspunkt havde foretaget sine seks tilladte udskiftninger.
Ifølge Bolds oplysninger tog Kasper Schmeichel sammen med landsholdets læge, Morten Boesen, til videre undersøgelser på et hospital i Lissabon.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Danmark
Portugal
UEFA Nations League A



































