


Andriy Pyatov har stået på mål i over 100 landskampe for Ukraine, men nu er hans tid på landsholdet forbi.
Shakhtar-keeperen har valgt at stoppe på landsholdet, derfor blev han lørdag eftermiddag hyldet af sine landsmænd, da de slog Armenien 3-0 i Nations league.
Den 37-årige målmand stod hele kampen, men han kommer ikke til at deltage i Ukraines kommende kamp mod Irland, han rejser nemlig hjem fra landsholdssamlingen.
- Efter slutfløjt løb følelserne af med mig. Jeg er meget glad og taknemmelig for min tid på landsholdet.
- Nu skal jeg i stedet være fan af landsholdet. Til den næste kamp mod Irland vil jeg sidde foran skærmen og støtte gutterne, udtaler han til det ukrainske fodboldforbunds hjemmeside.
37-årige Pyatov er fortsat på kontrakt i Shakhtar, hvor han har en aftale frem til sommeren 2023. Han nåede at spille 102 landskampe for Ukraine.


Armenien
Ukraine
UEFA Nations League B





































