
Den tidligere AGF-keeper Bailey Peacock-Farrell blev af kampafgørende betydning, da en fejlaflevering fra hans fødder mundede ud i Bulgariens enlige scoring i en 1-0-sejr over Nordirland.
1-0-sejren var Bulgariens første over en europæisk nation siden november 2022.
Kampens kvalitet blev betydeligt udfordret af en bane, som ikke ligefrem lagde op til seværdig pasningsfodbold.
Det faktum bemærkede den nordirske landstræner Michael O'Neill også efter kampen, da han blev adspurgt, om banens kvalitet levede op til de forventede standarder for landsholdsfodbold og svarede kortfattet 'nej'.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han uddybede:
- Det er ikke en undskyldning, for vilkårene var ens for de bulgarske spillere, men det er den dårligste bane, jeg længe har set.
- Det hjalp ikke nogle af holdene, og det gjorde livet svært for dommeren. Tacklingerne så mistimede ud, og der blev sikkert givet for mange gule kort som resultat af banens forfatning.
Nordirland går ud af landsholdspausen med en sejr og et nederlag efter 2-0 hjemme over Luxembourg før weekenden.

Bulgarien
Nordirland
UEFA Nations League C



































