2024-11-20 12:42:00

Svenskere tabte kæben over Jon Dahl: Den så vi ikke komme

Især to svenske spillere var overrasket over Jon Dahl Tomassons startopstilling forud for kampen mod Aserbajdsjan.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. C - 6. runde

FT

SVE

6 - 0

AZE

10'
10
Dejan Kulusevski
Mål
26'
20
Viktor Gyökeres
Mål
37'
30
Viktor Gyökeres
Mål
49'
30
Alexander Isak
Brændt straffe
57'
40
Dejan Kulusevski
Mål
58'
50
Viktor Gyökeres
Mål
70'
60
Viktor Gyökeres
Mål

Sverige cementerede sin suveræne oprykning i Nations League med en knusende 6-0-sejr over Aserbajdsjan tirsdag aften.

Men da holdet så den meget offensive startopstilling, som landstræner Jon Dahl Tomasson havde lagt sig fast på, var øjnene tilsyneladende store inden kampen. 

Lille-venstrebacken Gabriel Gudmundsson blev rykket ind som stopper sammen med Watford-kantspilleren Ken Sema i fraværet af en karantæneramt Isak Hien og skadet Victor Lindelöf.

Det viste sig dog at være en fin idé, for opgaven blev løst med bravur, fortalte flere af spillerne efter kampen ifølge Fotbollskanalen.

Men overraskede? Det var de.

- Det var interessant, da han viste os startelleveren. Alle var lidt overraskede. Han havde en plan og udførte den godt. Han er speciel, ham Jon. Men jeg kan lide det. Der er meget frie tøjler, lød det fra Ken Sema, der indrømmer, at han blev meget overrasket over sin rolle. 

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League C -Svenskere tabte kæben over Jon Dahl: Den så vi ikke komme
Foto: Jessica Gow/TT/Ritzau Scanpix

- Nu fandt jeg ud af, at jeg også kan spille stopper. Kom det bag på mig? Ja. Den så jeg ikke komme. 

Gabriel Gudmundsson stemmer i.

- Det fungerede godt. Vi vidste, hvad vi skulle på banen, og med al respekt for modstanderen vidste vi, at vi havde gode muligheder offensivt.

- Det var sjovt at spille (stopper, red.), men det var selvfølgelig et chok, for jeg har aldrig spillet der før, sagde Gudmundsson, der ellers er en alsidig fodboldspiller.

Aktuelt er Sverige også placeret som den bedste førsteplads i Nations League C-rækken, men det kan stadig ændre sig.

Årsagen er den afbrudte kamp mellem Rumænien og Kosovo fra fredag aften. Læs mere om den her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. C - 6. runde

FT

SVE

6 - 0

AZE

10'
10
Dejan Kulusevski
Mål
26'
20
Viktor Gyökeres
Mål
37'
30
Viktor Gyökeres
Mål
49'
30
Alexander Isak
Brændt straffe
57'
40
Dejan Kulusevski
Mål
58'
50
Viktor Gyökeres
Mål
70'
60
Viktor Gyökeres
Mål
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce