2024-02-06 16:09:29

Leipzig ekspederede FCM ud af Youth League efter straffedrama

Efter et sent mål i overtiden skulle Youth League-kampen mellem Leipzig og FC Midtjylland afgøres på straffe, hvilket tyskerne trak sig sejrrigt ud af.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

UEFA Youth League - 1/16-finale

FT

FCM

3 - 5

RBL

Tirsdag skulle FC Midtjylland på en svær opgave i Youth League, da ungdomsholdet hjemme i Herning tog imod RB Leipzig i 1/16-finalen af turneringen.

Runden afvikles kun over en enkelt kamp, så det var vind eller forsvind for de to mandskaber.

Hjemmeholdet skulle kun bruge 13 minutter, før de bragte sig foran.

Efter et fantastisk præcist indlæg fra Sofus Johannesen endte bolden lige i fødderne på Mikel Gogorza, som køligt førstegangstimede sin afslutning i kassen til 1-0.

Generelt gjorde FCM fin figur. Udeholdet sad på meget af boldbesiddelsen, men FCM spillede sig klart frem til flest chancer. Begge hold bød sig dog til, men skarpheden manglede i begge ender.

Selv om kampen stilnede lidt af hen mod pausefløjt, var det vildt, at der stod 1-0 ved pausen. Begge mandskaber havde rigeligt med chancer for at komme på tavlen, men ingen af dem eksekverede.

Dumt rødt kort til gæsterne
Efter lidt over en times spil fik Leipzigs Tim Kohler sit andet gule kort efter en batalje med Midtjyllands målscorer, Mikel Gogorza.

Gogoza prøvede at stoppe Kohler fra at tage et indkast, hvorefter den unge tysker skubbede FCM-spilleren i ansigtet med bolden, og så var det farvel og tak.

FCM sad efter pausen på meget af boldbesiddelsen, og generelt havde værterne godt styr på tyskerne, der ikke kom frem til meget i anden halvleg.

Mod slutningen af kampen begyndte Leipzig at rykke længere frem på banen i et forsøg på at få scoret det udlignende mål.

I overtiden burde indskiftede Nicolaj Tornvig have afgjort kampen til fordel for midtjyderne, men endnu engang manglede præcisionen, da den 17-årige offensivspiller tæt foran mål headede bolden lige på Leipzig-keeperen.

I stedet blev eufori hurtigt udvekslet med katastrofe.

I kampens sidste sekund hoppede norske Jonathan Norbye højest på et hjørnespark og headede bolden i mål til 1-1. Det blev samtidig kampens sidste sekvens, og i stedet skulle det hele afgøres på straffepark.

FCM sendt ud på straffe
Hjemmeholdet manglede skarpheden i straffesparkskonkurrencen, og det kostede dyrt.

Holdets to brændte forsøg endte nemlig med at blive udslagsgivende. Leipzig viste omvendt klassen fra pletten, hvor holdet scorede på alle sine fire forsøg.

Dermed var det Leipzig, der løb med billetten til 1/8-delsfinalen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

UEFA Youth League - 1/16-finale

FT

FCM

3 - 5

RBL

Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce