2026-04-20 21:01:27

Trods dansk scoring: Real Madrid vinder Youth League

Danske Tobias Lund-Jensen kom på tavlen, da Club Brugge tabte til Real Madrid i Youth League-finalen efter straffesparkskonkurrence.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

UEFA Youth League - Final. runde

FT

CBR

3 - 5

RLM

Ungdommens svar på Champions League skulle mandag aften afgøres.

I finalen stod Club Brugges U19-mandskab over for selveste Real Madrid unge stjerneskud.

På forhånd var de spanske talenter favoritter, og det var da også dem, der kom bedst fra start.

Efter 23 minutter dukkede Jacobo Ortega således op inde i feltet, hvor han med hælen elegant dirigerede bolden i nettet til 1-0.

Føringen holdt længe, men i det 64. minut var danske Tobias Lund-Jensen på pletten.

Artiklen fortsætter efter billedet

Youth League -Trods dansk scoring: Real Madrid vinder Youth League
Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix

Efter flot forarbejde af Tian Nai Koren endte bolden hos den 20-årige dansker, der nemt kunne prikke udligningen i kassen.

Herefter bølgede opgøret frem og tilbage, og selvom det især var Real Madrid, der pressede på, blev der ikke scoret yderligere i den ordinære spilletid.

Tobias Lund-Jensen blev kort før tid skiftet ud, og han havde derfor ikke mulighed for at sparke, da finalen skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence.

Fra pletten var Real Madrid skarpest, og det var derfor det unge spanske mandskab, der kunne lade sig hylde til sidst.

Artiklen fortsætter efter indholdet

UEFA Youth League - Final. runde

FT

CBR

3 - 5

RLM

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce