


De tidligere Superliga-profiler og nuværende Cincinnati-spillere Evander og Lukas Engel stod natten til torsdag over for Inter Miami og Lionel Messi.
Og det var en opgave, de sagtens kunne løse.
Cincinatti vandt overbevisende 3-0, og det var ikke mindst takket være Evander.
Den tidligere FC Midtjylland-spiller scorede to gange. Ved første scoring fik han taget bolden med sig, før han sendte bolden i mål med venstrebenet.
Ved sin anden scoring var han hurtigst over en ripost, og på den måde vandt Cincinnati 3-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed stoppede Messis voldsomme målform også.
Før nattens kamp havde den argentinske troldmand scoret seks mål på tre kampe, men denne gang gik han altså målløs fra kampen.
Det skyldtes blandt andet Lukas Engel, der i første halvleg lige akkurat nåede at blokere en afslutning fra argentineren.
Cincinnati er nummer to i deres del af MLS-tabellen, mens Inter Miami er nummer fem.

Major League Soccer
FC Cincinnati
Inter Miami CF































