Fra 2025 kan San Diego FC kalde sig MLS-klub.
Set med danske briller er det yderst interessant, da ejerskabet er det samme, som FC Nordsjælland har.
Samarbejdet er allerede demonstreret ved en træningslejr for Superliga-holdet i januar i Californien, mens profilerne Marcus Ingvartsen og Jeppe Tverskov begge tager turen over Atlanten ved årsskiftet.
Her kan de efter alt at dømme få selskab af en række stjerner.
Først blev selveste Sergio Ramos rygtet til San Diego FC, og nu går forlydender på, at endnu en stor spansktalende profil skulle være på vej til den nyopstartede klub.
Artiklen fortsætter efter billedet

I hvert fald skriver The Athletic journalisten Tom Bogert, at en aftale mellem mexicanske Hirving Lozano og FCN's søsterklub skulle være nært forestående.
Noget selvsamme allerede var fremme med i slutningen af april.
Den 28-årige kantspiller er lige nu at finde i hollandske PSV, hvortil han kom tilbage til sidste sommer efter fire sæsoner i Napoli.
Comebacksæsonen begyndte med en masse startpladser, men mod slutningen er det blevet til flere indhop for Hirving Lozano hos de hollandske mestre.
Det nye ved seneste melding fra The Athletic's Tom Bogert er, at der er kommet et prisskilt på, mens aftalen også meldes meget tæt på nu.
Ifølge journalisten skulle prisen for en overgang fra PSV til San Diego FC ligge i omegnen af 12 millioner dollars svarende til cirka 82 millioner kroner.


FC Nordsjælland
PSV Eindhoven
Major League Soccer
































