Det regner med roser i retning af Anders Dreyer disse dage.
Tirsdag vandt danskeren den prestigefyldte pris som årets ‘Newcomer’ i MLS, og nu kan han også prale af en plads på årets hold i den bedste amerikanske række.
Det fremgår på ligaens hjemmeside, hvor man også kan se, at Dreyer får selskab af den tidligere FC Midtjylland-profil Evander, ligesom der også er fundet plads til Lionel Messi.
Læs også: Anders Dreyer vinder stor MLS-pris
Artiklen fortsætter efter billedet

Den danske landsholdsspiller har disket op med én af de bedste debutsæsoner, man nogensinde har set på den anden side af Atlanten.
I ligaregi har Anders Dreyer nemlig leveret 19 scoringer og lige så mange oplæg, hvilket er det højeste antal målinvolveringer, en spiller nogensinde har præsteret på sin første sæson i MLS.
Du kan se hele årets hold i den bedste amerikanske række herunder.
No one was better. 👏Your 2025 MLS Best XI. ✨ pic.twitter.com/CB17K5N755
— Major League Soccer (@MLS) November 5, 2025

Major League Soccer


































