





San Diego FC leverede natten til søndag en magtdemonstration i MLS.
Her blev første spillerunde af den nye sæson afviklet, og det udviklede sig til en målfest i San Diego.
Danskerne Anders Dreyer, Jeppe Tverskov og Marcus Ingvartsen startede alle inde, da San Diego FC havde besøg af CF Montreal. Alle markerede sig undervejs.
Knap et kvarter inde sendte Dreyer et perfekt hjørnespark i feltet, hvorefter svenske Christopher McVey pandede San Diego på 1-0.
Kort inde i anden halvleg var Ingvartsen i oplæggerens rolle, da han lagde bolden til rette for Onni Valakari, som fra kanten af feltet gjorde det til 3-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fem minutter senere tog Ingvartsen sagen i egen hånd. Danskeren fik serveret et fladt indlæg, som han omkring straffesparkspletten bankede i mål via overliggeren. Dreyer stod for oplægget.
San Diego-anfører Jeppe Tverskov var involveret i kampens sidste mål, da han satte Bryan Zamblé op til en scoring med en flot bold i dybden.
Dermed fik San Diego en drømmestart på den nye sæson og kan glæde sig over en overlegen 5-0-sejr i første spillerunde.
Osvald Søe så hele kampen fra bænken for San Diego.
Nedenfor kan du se alle mål fra opgøret.
1⃣2⃣3⃣4⃣5⃣@sandiegofc erupt for 5 goals in a dominant win at home! pic.twitter.com/NtcBtSpOde
— Major League Soccer (@MLS) February 22, 2026


Major League Soccer
CF Montreal
San Diego FC





























