To sværvægtere brager sammen, når Chelsea og PSG inden længe byder hinanden op til dans i finalen ved klub-VM.
Chelsea-manager Enzo Maresca glæder sig, men han har også enorm respekt for Luis Enrique, der står i spidsen for franskmændene, og som førte PSG frem til Champions League-trofæet i den forgangne sæson.
- Det bliver selvfølgelig en hård skakkamp mod Luis Enrique, men vi vil helt sikkert forsøge at nyde den, siger den italienske boss ifølge Reuters.
- PSG og deres manager, Luis Enrique, er uden tvivl et forbillede. Ikke kun for mig, men for mange mennesker, der elsker fodbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, de har et fantastisk hold, og deres træner er sammen med Pep Guardiola den bedste i verden lige nu.
- Det er et hold, der er udgjort af fantastiske spillere, så det bliver en svær og stor udfordring, men vi har vores stil. Vi har vist, hvordan vi vil gøre tingene.
Chelsea bookede en plads i finalen efter en 2-0-sejr over brasilianske Fluminense, mens PSG bankede Real Madrid i semifinalen.

PSG
Chelsea
VM for klubhold





































