2025-07-15 13:34:29

Trump blander sig: Jeg har det originale VM-trofæ

I et interview med DAZN hævder den amerikanske præsident Donald Trump, at han har det originale trofæ fra klub-VM, mens Chelsea har fået en kopi af pokalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

CHE

2 - 0

LEV

Det originale trofæ fra klub-VM er ikke i Chelseas hænder.

Ifølge den amerikanske præsident Donald Trump befinder pokalen sig i Det Hvide Hus, hvilket han afslørede i interviewet med DAZN.

– Han (Gianni Infantino) spurgte: "Kan du beholde det her trofæ et øjeblik?" Så fik vi det placeret i Det Ovale Kontor, fortæller Trump til DAZN.

– Jeg spurgte: "Hvornår kommer du og henter trofæet?" – Han svarede: "Vi kommer aldrig til at hente det. Du kan beholde det i Det Ovale Kontor for evigt. Vi laver et nyt." Og de lavede faktisk et nyt. Så det var ret spændende. Originalen er nu i Det Ovale Kontor.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM for klubhold -Trump blander sig: Jeg har det originale VM-trofæ
Foto: Alex Grimm/AFP/Ritzau Scanpix

Det var bizarre scener, der udspillede sig søndag aften, da Chelsea skulle løfte trofæet efter finalesejren mod PSG.

Efter ceremonien fortalte Chelsea-anfører Reece James om forløbet omkring pokaloverrækkelsen:

– De fortalte mig, at han (Donald Trump, red.) ville overrække trofæet og derefter forlade scenen, og jeg troede, han ville gå væk, men han blev stående.

Se den specielle pokaloverrækkelse her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

CHE

2 - 0

LEV

Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce