


Sydafrika gik ind til tirsdagens hjemmekamp mod Rwanda med en klar plan.
Tre point ville nemlig sikre holdet en direkte billet til den kommende VM-slutrunde i USA, Canada og Mexico, som spilles i sommeren 2026, hvis Benin ikke formåede at slå Nigeria.
Det var til at mærke på de sydafrikanske spillere, at sejren skulle i hus, og allerede efter færre end fem minutters spil kom den første forløsning.
Thalente Mbatha sendte et strålende langskud direkte op i krydset fra kanten af feltet, og så var hjemmeholdet på VM-kurs.
Det blev endnu bedre halvvejs gennem første halvleg, hvor Oswin Appollis kom først på en utilsigtet aflevering fra Evidence Makgopa og kanonerede bolden ind til 2-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter pausen stod der fortsat Sydafrika på det hele, og det skulle også blive til 3-0.
Evidence Makgopa kom nemlig selv på tavlen, da han stangede en hjørnesparksserv i nettet, og så var VM-billetten så godt som i hus.
Resultatet holdt hjem, og da Benin tabte med 0-4 i Nigeria, betyder det, at Sydafrika har brudt en stime på 15 år uden deltagelse ved verdens største fodboldturnering.
De gulklædte var sidste gang med, da man selv afholdt slutrunden på hjemmebane i 2010.


Sydafrika
Rwanda
VM kval. CAF




































