Det lignede ikke en af professionel fodbolds mest rutinerede spillere, da Cristiano Ronaldo fredag så direkte rødt i 0-2-nederlaget til Irland.
Den 40-årige Al Nassr-stjerne, som på forhånd havde bedyret, at han så frem til den fjendske stemning på de irske lægter, svingede en albue efter Dara O'Shea, hvilket blev takseret som et rødt kort i VAR-rummet.
Dermed blev portugiserne, som i forvejen var bagud med to, reduceret til 10 mand, og det lykkedes ikke de iberiske stjerner at få vendt resultatet.
Efter Irlands uventede sejr har det store samtaleemne da også været Cristiano Ronaldos forestående karantæne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Én karantæne for direkte rødt kort er obligatorisk, og den vil den tidligere Real Madrid-spiller afsone i søndagens opgør mod Armenien, hvor Portugal ventes at sikre direkte kvalifikation.
Hvorvidt - og hvor lang tid yderligere - Cristiano Ronaldo bliver sendt i skyggen, skal FIFA nu afgøre, og det bliver først om tre uger, skriver nyhedsbureauet AP.
Det mest sandsynlige udfald lyder, at portugiseren enten skal afsone to eller tre kampe i alt.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Irland
Portugal
VM kval. UEFA




































