2025-11-11 12:15:00

Solbakken: Haalands brændte straffespark overrasker alle

Ståle Solbakken fortæller, at han ikke ved, hvorfor Erling Haaland har svært ved straffespark for tiden, men den norske landstræner forventer alligevel, at Manchester City-angriberen sparker på torsdag, hvis Norge får tildelt et. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 9. runde

FT

NO

4 - 1

EST

Erling Haaland har været brandvarm i denne sæson. 

Den norske angriber har i denne sæson scoret 28 mål i 18 kampe for Manchester City og Norge.  

Haaland brændte dog i weekenden mod Liverpool et straffespark, og han har kun scoret på syv af sine 12 seneste forsøg fra ellevemeterpletten. 

At den norske bomber har problemer med at konvertere fra pletten overrasker Ståle Solbakken. 

- Jeg tror, ​​det overrasker alle. Jeg tror også, det overrasker ham, siger den norske landstræner på et pressemøde, ifølge VG. 

Hvad der skyldes Haalands manglende koldblodighed ved Solbakken ikke. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -Solbakken: Haalands brændte straffespark overrasker alle
Foto: Cornelius Poppe/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det bliver du nødt til at spørge ham om! Det kan jeg ikke svare på, jeg ved det ikke.

Ståle Solbakken forventer dog alligevel, at hvis Norge får et straffespark på torsdag mod Estland, så sparker Manchester City-angriberen.  

- Hvis vi får et straffespark på torsdag, gætter jeg på, at han tager den, afslutter landstræneren. 

Norge tager på torsdag klokken 18.00 hjemme mod Estland i VM-kvalifikationen. 

Haaland og co. topper aktuelt gruppe I med maksimumpoint efter de første seks kampe. 

Podcast Cover

Det største derby i årevis - uden restriktioner

Hattrick | Afsnit 83

Der venter et vaskeægte derby torsdag aften, når Brøndby og FC København tørner sammen i superligaens Europa-playoffkamp - og denne gang bliver det med udebanefans på tribunerne.

Læs mere
-21:38

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 9. runde

FT

NO

4 - 1

EST

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce