VM kval. UEFA -Tidligere AGF’er stikker til Grabara
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-03-27 17:42:00
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

Tidligere AGF’er stikker til Grabara

William Eskelinen, der tidligere har spillet sammen med Kamil Grabara i AGF, stikker til den polske keeper, som ifølge Eskelinen er let at bringe ud af balance. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

SVE

3 - 2

POL

Sverige og Polen brager tirsdag aften sammen i den sidste og afgørende duel om en plads ved sommerens VM-slutrunde. 

I den forbindelse har Aftonbladet taget sig en snak med William Eskelinen, der fra 2020 til 2021 var holdkammerat med Kamil Grabara i AGF. 

- Jeg kan sige er, at han er en meget speciel fyr. Han har været lidt i stormvejr i løbet af sin karriere, hvilket måske ikke er så overraskende. 

- Samtidig er han en virkelig god målmand, og jeg så ret hurtigt, da han kom til Aarhus, at han ville blive en målmand, der kunne være fast starter i en af Europas top fem-ligaer, indleder den svenske målmand. 

Eskelinen kommer desuden med flere råd til det svenske landshold, som på tirsdag skal forsøge at passere Kamil Grabara. 

- Som sagt er han en meget speciel karakter, og han er ikke altid i balance.  

- Man bør måske ikke opfordre til trash talk, men jeg tror faktisk, Sverige kan få ham ud af balance på den måde. Så kan man komme ind under huden på ham, lyder det blandt andet.

Kan irritere en del
William Eskelinen husker desuden tilbage på deres fælles tid i AGF, hvor Kamil Grabara tørnede ud på en lejeaftale fra Liverpool.

- Han havde vist med i sin kontrakt, at han skulle spille, så situationen var ikke helt optimal. Han var ikke ligefrem en af mine bedste venner, men vi havde respekt for hinanden.

- Han har en særlig aura omkring sig og tror, at han er verdens bedste, og det kan godt irritere en del mennesker, siger Eskelinen til Aftonbladet.

Grabara står noteret for fire optrædener på det polske landshold.

Eskelinen tørner den dag i dag ud for Nordic United FC i den næstbedste svenske fodboldrække.

Tirsdagens afgørende kamp mellem Sverige og Polen bliver sparket i gang klokken 20:45.

Podcast Cover

Stage vil være landsholdstraktor

Hattrick | Afsnit 63

I et stort interview med Bold taler Jens Stage nu ud om sit forhold til både AGF og FCK – og sætter samtidig ord på sin rolle i landsholdshierarkiet. 

Læs mere
-16:44

Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

SVE

3 - 2

POL

Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce