Claus Madsen tiltrådte som assistenttræner i Skive under Michael Hansen i 2010, og den tidligere FC Midtjylland-spiller er så godt tilfreds i klubben, at parterne netop har forlænget samarbejdet frem til næste sommer.
- Jeg føler mig godt tilpas. Jeg er glad for samarbejdet med Michael og med klubben. Den største baggrund er at man synes, at man flytter sig personligt og klubmæssigt, fordi man har nogle ambitioner om gerne at ville mere, siger Claus Madsen til bold.dk.
Der er desuden en specifik grund til, at Claus Madsen i første omgang kun har forlænget frem til sommer.
- Jeg har et studie, der tager en del tid, og det bliver nok lidt mere tid til fodbold efter sommer. Så i stedet for at skulle lave nogle ting om i kontrakten, så har vi lavet en halvårig, og så regner vi med at forlænge den inden, fortæller assistenttræneren og tilskriver cheftræner Michael Hansen en stor del af forklaringen til hans nye aftale.
- Det er en stor del. Rigtig stor del. Før det første har vi et godt samarbejde, for det andet så har jeg det rigtig godt under Michael. Jeg får lov til rigtig meget, der kunne sikkert være andre steder, hvor en assistent ikke havde så meget ansvar, som jeg har, men det gør Michael, og han forventer også noget, og det er jo derfor, jeg udvikler mig. Så det er en meget stor del af det, slutter Claus Madsen
Skive overvintrer på en ottendeplads i Betsafe Ligaen.


Skive IK
Betinia Liga































