Snak

Jeg boede i London fra 1989 til 1992, og oplevede mange søde englændere, men desværre også en del mindre søde, desværre. Jeg oplevede overfald, indbrud, dødstrusler, nabochikane og mit hjerte blev knust.

Jeg var så heldig at finde mig en sugarmama, og dette før begrebet blev kendt herhjemme. Hun gav mig i pose og i sæk, herunder en tur til Stamford Bridge. Det var i 1990, kvinden hed Susan og var 26 år ældre end jeg. Detaljer, detaljer...

Vi mødtes alle på en pub, som, fandt jeg ud af, var en Spurspub. Øllene smagte, jeg fik kys og vi brummesang med på sangene. Folk var klædt i hvidt, og jeg var spændt. Lineker, Gazza og stemningen i det hele taget.

Spurs vandt 2-1 og Lineker scorede kort før tid. Vi råbte og skreg, og jeg ænsede ikke meget, da jeg havde været meget tørstig. Klar i knolden blev jeg dog, da vi skulle fra stadion. Vi blev, klogt nok, holdt tilbage i laaaang tid, og blev så eskorteret hen til nærmeste Tube. Der stod en del Chelseafolk og ventede på os. Vi blev mødt af råb og fuckfingre, og råbte sikkert tilbage og gav fingre (for, mærkeligt nok, så sker der noget med øldrikkende yngre mænd i grupper. Det kan adfærdsforskeren Desmond Morris og andre med fortælle om), og vi kom alle væk i live.

Jeg var for omtåget til at blive bange.

Nå. Jeg ville egentlig høre jer herinde. Efter septembersejren i 83, lille Allans straffesparksmål, så læste jeg i Tipsbladet, at der var et par danskere, som på lykke og fromme var taget til Wembley uden billet, og på egen hånd via Esbjerg-Harwich, og da lille Allan havde scoret, så blev disse to danskere holdt fast af en større gruppe englændere, og disse skulle åbenbart tisse meget, for danskerne blev våde. Jeg aner ikke, om det er en skrøne eller hvad, men jeg mener, at have læst om det i enten Tipsbladet eller Ekstrabladet.

Mit spørgsmål, nu hvor jeg er ved emnet: Har I oplevet ´dumme´ episoder, når I har fulgt jeres hold eller landsholdet ude?