Generelt har det været en sløj slutrunde indtil videre. Der er i mange kampe, der har løftet sig ud af den grå masse. En del dødsyge 1-0-kampe, som de tre i går, krydret med Serbien-Costa Rica, Sverige-Sydkorea, Egypten-Iran og Uruguay-Egypten.
Samtidig er ingen af de store for alvor stemplet ind i turneringen. Spanien viste gode takter mod Portugal, medens både Tyskland, Brasilien, Argentina og Frankrig har haltet.
Mit store problem med VM er savnet af det eksotiske islæt. Jeg savner Cameroun og Costa Rica fra 1990, hvor man kun kendte ganske få spillere på forhånd. Jeg kender ganske vist ikke de iranske og saudiske spillere, men de øvrige hold har jo spillere, der er blevet europæiserede, forstået således, at de fleste mindre nationer er i stand til at organisere sig defensivt. Til gengæld kniber det gevaldigt med at skabe noget offensivt.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.