Hvorfor? Det mener jeg da stadig. Han er ikke Maradona, som kan bære et middelmådigt hold til VM titlen. Den type er han ikke.
Tja Maradona bar vel heller ikke sit hold (endsige et middelmådigt et af slagsen) til VM titlen. Han gjorde forskellen, men hans holdkammerater var ikke dårligere end dem Messi har ved sin side. Messi har pt. afgjort begge Argentinas kampe. Da Argentina vandt VM i ´86 scorede Maradona kun 1 af 6 mål i gruppespillet. De andre blev scoret af 3 Valdano (Real Madrid), 1 Ruggeri (River Plate - Senere Real Madrid) og 1 Burruchaga (Nantes).
I 1/8 finalen vandt holdet 1-0 over Uruguay på mål af Pasculli (Lecce). Maradona afgjorde ene mand kvartfinalen over England og semifinalen over Belgien. I Finalen scorede han dog heller ikke, selvom Argentina scorede tre gange. Det gjorde tilgengæld Valdano og Burruchaga igen, ligesom også Brown scorede en pind.
Og at sige Messi ikke kan bære sit hold til succes synes jeg vidner om håbløs uvidenhed. Han vandt nærmest ene mand Champions League for Barcelona i 10/11 med 12 mål i 13 kampe. Året efter scorede han i øvrigt 15 i 12. Han har allerede, i en alder af 26 år scoret flere mål på landsholdet end Maradona nåede i hele sin karriere. Han har knap nok spillet ligeså mange klubkampe på samme niveau som Maradona. Alligevel har han scoret mere end 100 mål mere.
At mene Messi ikke er en spiller der kan løfte sine hold til store titler er hovedrystende. På et absurd niveau.
Silkeborg IF