Med til historien hører det dog, at deres vej til kvartfinalen har været uden rigtig stor modstand.
Grækenland, Elfenbenskysten, Japan og så Uruguay uden Suarez. Det er ikke skræmmende. Man kan vel sige det samme om Frankrig, men det ændrer ikke på, at det først er i morgen, at colombianerne for alvor bliver testet.
Hvis der er et landshold, der hidtil har haft en forholdsvis nem vej til finalen, så er det 100 % Argentina.
En relativ overkommelig gruppe, hvor man slet ikke var overbevisende på trods af tre sejr. Og så en ottendels mod Schweiz, der med al respekt jo er en blød mellemvare på trods af en heroisk indsats fra Balkan holdet.
Belgien er heller ikke den værste modstander at få i kvarten, når man ser på Tyskland vs. Frankrig samt Brasilien vs. Colombia.
Argentina bliver for alvor testet i semifinalen mod hhv. Frankrig eller Tyskland.
Når det er sagt, så tror jeg Argentina får det mere end svært mod Belgien, fordi Argentinas spil på ingen måder er imponerende og alt for afhængigt af Messis genialiteter (og lidt di Marias).
Men sådan er det ved hver slutrunde, at nogen har en på papiret mere medgørelig vej til finalen.