Hvad er din begrundelse for Messi?
Argentina havde en af de letteste grupper og ja, han scorede da et par mål der, men i knock-out kampene har han ikke scoret og har læst at han endda vist ikke engang havde et skud inden for rammen i knock-out kampene.
--at manden får "VMs bedste spiller" trofæet giver heller ingen mening, udover at det selvfølgelig er FIFA der skal uddele det.
Nu er mål jo heller ikke alt, især når Messi ikke spillede helt fremme som han vel normalt gør på klubholdet. Hans aktion mod Schweiz afgør jo kampen, og er også en smule involveret i scoringen mod Belgien med bolderobring og ved at runde et par spillere midt på banen. Desuden havde han jo i de to kampe en del aktioner a la den her
http://metro.co.uk/2014/…le-4789596/ . Hvis bare nogle af de offensive spillere omkring ham havde præsteret på top, var han som minimum blevet noteret for et par assist mere. Di Maria og Lavezzi, som var de to eneste af de andre offensive spillere som kan være deres indsats bekendt, var som regel ikke voldsomt skarpe på deres slutprodukt. Di Maria slog vel næsten VM-rekord for blokerede skud. Agüero, Higuain og især Palacio var jo bare mere eller mindre gennemført ringe i alt de foretog sig.
Man kan godt tale om at det på papiret var en relativ let vej til finalen, men det betød jo så også at de i alle kampe indtil finalen mødte hold, der som udgangspunkt bare ville forsvare sig til 0-0. Kun mod Nigeria, der var ret dårligt organiseret centralt på midtbanen, og i 2.halvleg da Bosnien satser, spiller han ikke (stort set alene) mod en betonmur. Finalen var vel netop derfor også måske Argentinas bedste præstation, da man havde meget plads i kontraløbene, og hvor Messi har en række gode aktioner. Da Agüero og Palacio kommer ind bliver det dog også stort set ødelagt.
Ville heller ikke have givet ham guldbolden, men det var ingen skandale. Synes det var 50/50 mellem ham og James, hvem der skulle have haft henholdsvis sølv og bronzebolden. Derfor har han også en ret klart berettigelse på et all-star hold. Pladserne fra 4-10 kunne man vel så nærmest have fyldt ud med tyskere.
Robben, som vel skulle have haft guldbolden, scorede i øvrigt heller ikke i knock-outrunden. Der er vel heller ikke mange der argumenterer for at han ikke spillede godt der.