Snak

”Husk nu historien."

Javel. Og enig. Tak for dine prismer af erindringer, de er sjove at læse. Og Breitner var faktisk en lille fætter, så det må have været fremtoning og fuldskæg, der forskød perspektivet for dig. Men sådan er både barndommen og erindringerne jo ofte. Umiddelbart.

"Hvad med dig? VM-minder?"

Jeg så VM-finalen fra 74 på en gammel fremviser i klubhuset, i 1975 hvor jeg trådte mine barnestøvler på det grønne. Husker bedst Sepp Maier, Beckenbauer og Cryuff, men kun i glimt.

Argentina og Kempes tog min egentlige VM-mødom; jeg husker især de konfetti-ramte baner og at hollænderne atter måtte bide i nederlagets bitre græs. Den kogende stemning blandt publikum i Buenos Aires-finalen.

Siden stødte Paolo Rossi i det spanske til, hvor især de italienske verdensmestres mellemrunde i selskab med Argentina og Brasilien satte sig i min erindring. Herunder den unge Maradonas røde kort, da argentinerne måtte lade livet mod brasilianerne.

Og så kom Mexico - og siden blev jeg begyndende mættet af VM-showet, og har i de seneste mange år været ret selektiv med hvilke opgør, jeg gider at bruge tid på. Aktuelt slås jeg med min søn, som agter at fortære hele FIFA-kagen råt, mens han banker mig dum i en liga på holdet.dk. Not funny.

Det kunne selvfølgelig være sjovt, hvis Iran vinder VM. Eller Haiti. Ellers er det mig lidt ligegyldigt, måske bortset fra at jeg også kunne føle noget positivt for et norsk verdensmesterskab.

Her er døgnrytmen smadret og jeg ligner og føler mig efterhånden som de zombier og infektede fra Resident Evil-spillene, som min søn smadrer efter behov.

For jeg har set stort set alt indtil videre, og vil lige dele indtrykkene med jer her.

Pros - stadions og fortæring

Jeg er blæst bagover at selve rammerne. De der stadions er jo for vilde, og at kunne se storskærme med reklamer, kæmpeskærme endda også oppe i luften, er da en fin fin idé. Fodbold er jo en underholdningsindustri samtidig med at det er en sportsgren og kultur. At mixe dette med reklamer og den slags, kan jo lyde kættersk, men gør det så meget? Jeg elsker fodbold og vil have det hele med, men jeg kan sagtens forstå, at en familie vil have ´mere´, fx snacks, noget varmt at spise og lidt koldt at drikke. En fodboldkamp, hvis man især regner transporttid fra og til stadion, kan jo hurtigt blive en mindre dagsrejse, så hvis der er skærme til de små i de breaks der forekommer, hvad gør det så? Jo jo, bevares, man kan sagtens anlægge et puritansk forbehold ind, men hvis man accepterer præmissen om, at fodbold også er business, så glider det nok lettere ned.

Musik i pauserne - det gør mig kun glad. Jeg sidder skam også og rocker med, og hvis det kan skabe liv på lægterne, så æder jeg det råt. For mig er fodbold en helhedsoplevelse, også i pauserne, og hvis jeg kan nyde en pølse, drikke en kop og synge med, så forlanger jeg ikke meget mere.

Jeg voksede op med tipskampene og elskede dem. Men nu er jeg 60 og mine behov er ændrede. Jeg er nok blevet mere forvænt. Victoria Ground, Elland Road, The Baseball Ground, The City Fround. Alt sammen gode minder, men tiden og jeg var en anden den gang. Nu vil jegnok hellere have komfort og underholdning.

Pros - druk og vold

En ting skiller sig bestemt ud. Vi er heldigvis fri for vold og druk. Jeg husker med gru flere episoder, hvor brovtende grove fulde mænd har smadret både cafeer og hinanden, og det virker som om, at der bare er ´styr på lortet´ nu.
Jeg kan have misset noget, eller også er mit feed bare som det er, for der har nok været lidt her og der. Jeg har bare ikke bemærket det, og i en tid hvor folk bliver mere og mere onde overfor hinanden, for det synes jeg, de gør, så er det rart med noget kærlighed og fællessang.

The Tartan Army især, men også The Blue Samurais har gjort indtryk. Og så har jeg en svaghed for kvinder med mørk hud. Sorry, men sådan er det bare. Og at se kvindelige fans fra Congo, Sydafrika, Kap Verde, Brasilien smile og synge og bare glade, det smitter. Jeg er ikke så meget for nordmændenes ro-klap, dette selvom jeg elsker landet og dets folk. Jeg synes at ro-klap er lige så tåkrummende som vores å-sejleri.

Bizart nok kunne jeg godt lide islændingenes vikinge-klap, men det skyldes nok, at jeg altid holder med de små, når de møder de store. Og så var disse klap flotte at se på. Et blåt hav.

Men altså ingen fulde folk og ingen slagsmål. Tak for det.

Cons - kampene

Jeg er ikke blæst bagover af nogle hold endnu. Jeg nød Norges 4-1´er en nattetime, og selvom jeg ikke er superfan af England (faktisk langtfra), så kunne jeg godt lide deres 4-2 mod kroaterne.

Jeg kan godt lide, at de små hold overrasker, og jeg råbte højt, da Curacao scorede mod tyskerne, og jeg råbte også, da Canada fik deres storsejr forleden.

Jeg kan ikke udstå Trump, og ønsker ham alt dårligt til november, men jeg kan godt lide det amerikanske landshold, for de spillede både flot fodbold, og fremstod som løbestærke superatleter. Og fart er vel alfa og omega i dagens godbold. Hvis ikke, så deroppeaf.

Hvor langt kan amerikanerne gå? De må ikke vinde, for så flipper Trump.

Og det neutale

De der indlagte reklamepauser, nå nej, Coolingbreaks eller Hydration-breaks... Jeg ved sgu ikke. De generer mig ikke så voldsomt. Jeg er jo en halvgammel satan, så jeg kan trisse ud og lave lidt kaffe imens, og moderne fodbold er jo en slags fysisk skak med brikker alligevel, og ja, det gør mig ikke så meget.

Men hov, hvad med spillets flow og så´n? Jo jo. Der er jo noget der, og det kan ødelægge meget for det hold, som kører med klatten. Omvendt - så kan det gøre noget godt for det hold, som lige trænger til en taktisk justering. Jeg lever med det, og ja. Måske er jeg bare blevet mere rummelig med årene?

De nye regler

Skadede spillere som får behandling. Well, det virker. Der er væsentligt mindre tidspilde nu, hvor reglerne implementeres, og det gør, at vi får mere spilletid. Der er, synes jeg, kommet mærkbart færre spillere, som pludselig har ondt et eller andet sted.

At keeperen får at vide, med håndtegn fra dommeren, at han skal slippe bolden, er også godt. Vi kommer hurtigere i gang.

Fedteriet med afvikling af fx indkast. Også et godt tiltag. Der kommer fart over feltet.

Direkte rødt for at holde sig for munden, når man tiltaler en modstander; en genial regel. Vi skal have racisme væk. Både på og udenfor banen, og fedt at det blev effektueret forleden. Miguel Admiron fra Paraguay brokkede sig heller ikke så meget. Han vidste det jo godt.

Er der for mange lande med?

Både ja og nej. Ja, fordi enkelte kampe simpelthen er for forudsigelige, og sportsligt uinteressante og kedelige, tyskernes 7-1´er forleden og nej, fordi det er de så ikke alligevel. Congo og Kap Verde for nu bare at nævne to, som skiller sig ud.

Men vi skal bestemt ikke have håndboldstilstande, med alt for store niveauforskelle.

Jeg kan godt lide, at der er mange kampe, for jeg ser jo alt, og nyder min morgenkaffe og min morgenbold lige så meget som jeg nyder, at der altid er en eller to nattekampe. Jeg er ledig og kan indhente søvn om morgenen.

Men der er alligevel lidt malurt. For less is more, og jeg bliver alt for mæt. Min fodboldsult bliver ikke pirret, og de mange kampe bliver lidt lige som at spise for meget juleaften. Maven gør ondt og smertene overtager glæden ved stegen og alt det andet.

Jeg mister også fornemmelsen for de enkelte hold. Det er hundrede år siden, at nordmændene vandt 4-1 og jeg vil gerne være i den der ´boble´ af at kunne koncentrere mig om en enkelt kamp. Det sker ikke nu, for så kommer der andre ind og forstyrrer. Jeg kan ikke forklare det særligt godt.

Nå - tak fordu du læste med. Der var en del, som jeg skulle af med. Hvad synes du, om de nye tiltag? Om reklamerne i luften. Om hele molevitten?

"Jeg kan ikke udstå Trump, og ønsker ham alt dårligt til november"

Trump er en unik aktør, historisk grænseoverskridende og ekstremt actionpræget. Men jeg forstår til fulde dén antipati som hans optræden vækker i brede kredse - og jeg ønsker for amerikanerne og verden at uafhængige kandidater på magisk vis vinder midtvejsvalget, selvom dette formentligt kun er teknisk muligt.

Sjovt at læse dine rå kradserier - og vildt at du har set stort set alle kampe; forstår godt at du er smadret ... og savner næsten et billede af dine poser under øjnene. Pyha.

Jeg er jo (også) fra en tid med kolde kampe, hullede baner, mudderbade og til tider koldt brusevand i omklædningen, så jeg finder det igangværende FIFA-show komplet vulgariseret, overdimensioneret, politiseret og aldeles plat. Endnu en pengemaskine på casinohjul; endnu et sygt ressourceoverforbrug. Men herregud, siger vi så med et Hausgaard´sk tonefald; det skal der vel også være plads til.

Jeg er skam med dig, Tom, næsten hele vejen, og især den udsatte karantæne har skæmmet helhedsindtrykket. Jeg tror, at jeg hader Trump, Infantino og andre, som jeg ikke umiddelbart kan spejle mig i, og dem i mig.

De der stadions og kapaciteten. Det er imponerende, og især hvis rygterne om billetpriserne passer. Jeg må så blot erkende, at jeg ikke har råd til andet end at følge med fra sofaen. Jeg bor jo i Rønne, og der i de glade 2021-dage, da vi nåede videre fra gruppespillet og Eriksen var ok, tog jeg min da otte-årige Osvald med til rødhvid fest. Jeg trallede og nød hurlumhejet, men han var slet ikke parat og holdt sig for ørerne. Min drøm er dog at tage ham og hans lillesøster med til kamp på Østerbro. Måske sker det en dag.

Jeg har aldrig brudt mig om fuldskab, tumult og ballade, og med mindre, at jeg har overset noget, så har dette VM været fredeligt. Det er jeg glad for.

Finalisterne? Jeg har boet i England og det var en blandet fornøjelse. Meget blandet fornøjelse, og derfor er jeg nærmest skotsk eller irsk, når The Three Lions spiller. Jeg holdt med Norge i kvarten og var sur. Jeg holdt med Argentina i aftes og blev glad. Jeg har tilbragt et par dage i Argentina, og det spiller måske ind. Og da jeg elsker den gode fortælling, så glædede det mig, at Messi og de andre røg videre. Måske er jeg også podet af dagene i ´78 med Kempes, Fillol, Passarella og de andre langhårede ´vildmænd´. Konfettien og råbene, og så bærer argentinerne en af de smukkeste trøjer. Jeg købte en lyseblå træningstrøje til min dreng for et par år siden. Han bærer den smukt.

Svinsk spillestil? Dårlige vindere? Ja. Jeg er nok farvet, og er god til at se igennem fingrene med unoderne. Gakkelak og dobbeltmoralsk, for jeg ser rødt, hvis fx englænderne eller andre gør det samme.

Spanien. Jeg kan ikke forstå, at det er så forbistret vanskeligt at vinde over dem. Og synes, når de virkelig broderer sig igennem, at det er magisk og smukt. Men jeg har vist også fået en slags spansk lede. Ikke så intenst og gement, som jeg har det med England, men nok mere a la ´de vinder sgu altid´, og ja. De vandt sidst - argentinerne, men så kommer den gode fortælling ind i billedet. 39 år gammel, Messidrengen, og det er eddermame ret fantastisk. Verden har brug for helte, og selvom jeg nok stadig er Diego-mand, så er Leo tæt på.

Af samme årsag, den gode fortælling, så var jeg glad for at se R7 her ved VM. Jeg forstår godt kritikerne, men jeg er stadigvæk glad. Tænk at kunne gøre sig gældende i en så høj alder. Og jeg er 60. Alt er i forfald, men når jeg spiller bold med de små, har jeg en krop som Ronaldos.

Jeg var skuffet over franskmændene forleden. Jeg håber, at de napper bronzen og jeg elsker den franske Allons enfants de la Patrie. Og når tusindvist stemmer i, så risler det. Har du ikke set Casablanca, så gør det, og gys af fryd over Les Marseillaise sunget på værtshuset foran de uniformklædte tyskere. Love it.

Jeg har savnet Italien ved dette VM, og har i stedet kastet alt efter mine norske og svenske venner. Jeg er vild med Haalands lidt flippede måde at være på, og så nød jeg Ståle flere gange. Hans tur til kæreste, smilene efter kampene, og så var han så dejligt nede på jorden. Jeg under ham og nordmændene successen, og holder sgu nok med dem, når vi møder dem to gange. Også selvom jeg er dansk. Sgu.

Jeg ønsker, at Messi scorer i finalen, og at alle buher af Trump på søndag.

Hvad ønsker I jer?

Jeg holdt med Argentina i aftes og blev glad. Jeg har tilbragt et par dage i Argentina, og det spiller måske ind.

Det var sgu da fordi du tilbragte dem med mig.

Det kan bestemt ikke udelukkes

😉

Og hvis du stadig har kontakt med Rune, så giv ham en High five. Har lige genlæst Bendtnerbogen.

Det skal jeg gøre!

39 dage med fodbold er også en slat. Jeg blev påvirket af Messis afsluttende tårer, vred over Trumps manglende situationsfornemmelse, og jeg endte med at svigte mine argentinske venner, men jeg syntes jo samtidig, at de svigtede mig. Det var en ensidig finale, og jeg, som alle jer andre, blev beskæmmet af den argentinske indsats. Det var ikke kun træthed, nej. Spanien var bare bedst.

Dette VM vil jeg ikke savne. Sådan groft sagt, for så mange højdepunkter var der heller ikke. Bevares; enkelte kampe her og der, men intet nyskabende og ingen nye supertalenter og havde jeg ikke haft mit engelske had og min norske glæde, så var det mestendels spild af tid.

Trump - Han holdt sig heldigvis væk det meste af tiden, og ja. Jeg gider faktisk ikke remse op, hvor lidt jeg holder af ham. Sygt var det nærmest i går, og drønsjovt, at han ikke fattede, at han skulle af podiet. Altså - får han ingen rådgivning?

Højdepunkter

Hm. Jeg råbte højt, da Curucau udlignede til 1-1 mod tyskerne

Da Norge slog Brasilien

Da Argentina foldede sig ud og slog englænderne til sidst.

Hvad vil du fremhæve? Hvilke kampe ´gav´ dig noget?

Og jeg læser nu, at Kevin Keagan er død. Han var med til at gøre mig glad for fodbold. Jeg elskede den lille vævre mand, og faktisk var en af de første fodboldbøger jeg slugte som barn, netop bare Kevins Keagans Kevin Keagan.

Det gjorde især indtryk på mig, at han skrev om faren, som altså var død; en tidligere minearbejde, og Kevin skrev (eller hans ghostwriter gjorde), at han ville ønske, at han kunne tage med farmand på pub.

Det gjorde lidt ved mit barndomshjerte, for min far drak og ødelagde vores lille familie. Jeg kunne slet ikke forstå, at Kevin kunne skrive noget sådan.

Dengang altså. Nu forstår jeg det jo.

En ret rå og bekendelsesagtig omgang prosa, X22 - spændende læsning, selvom jeg er uenig i en stribe af dine betragtninger. Har du været på fodboldtur med Jussi i Argentina? Lyder eksotisk.