Snak

Mere indhold efter annoncen
”Husk nu historien."
Javel. Og enig. Tak for dine prismer af erindringer, de er sjove at læse. Og Breitner var faktisk en lille fætter, så det må have været fremtoning og fuldskæg, der forskød perspektivet for dig. Men sådan er både barndommen og erindringerne jo ofte. Umiddelbart.

"Hvad med dig? VM-minder?"
Jeg så VM-finalen fra 74 på en gammel fremviser i klubhuset, i 1975 hvor jeg trådte mine barnestøvler på det grønne. Husker bedst Sepp Maier, Beckenbauer og Cryuff, men kun i glimt.

Argentina og Kempes tog min egentlige VM-mødom; jeg husker især de konfetti-ramte baner og at hollænderne atter måtte bide i nederlagets bitre græs. Den kogende stemning blandt publikum i Buenos Aires-finalen.

Siden stødte Paolo Rossi i det spanske til, hvor især de italienske verdensmestres mellemrunde i selskab med Argentina og Brasilien satte sig i min erindring. Herunder den unge Maradonas røde kort, da argentinerne måtte lade livet mod brasilianerne.

Og så kom Mexico - og siden blev jeg begyndende mættet af VM-showet, og har i de seneste mange år været ret selektiv med hvilke opgør, jeg gider at bruge tid på. Aktuelt slås jeg med min søn, som agter at fortære hele FIFA-kagen råt, mens han banker mig dum i en liga på holdet.dk. Not funny.

Det kunne selvfølgelig være sjovt, hvis Iran vinder VM. Eller Haiti. Ellers er det mig lidt ligegyldigt, måske bortset fra at jeg også kunne føle noget positivt for et norsk verdensmesterskab.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Her er døgnrytmen smadret og jeg ligner og føler mig efterhånden som de zombier og infektede fra Resident Evil-spillene, som min søn smadrer efter behov.

For jeg har set stort set alt indtil videre, og vil lige dele indtrykkene med jer her.

Pros - stadions og fortæring

Jeg er blæst bagover at selve rammerne. De der stadions er jo for vilde, og at kunne se storskærme med reklamer, kæmpeskærme endda også oppe i luften, er da en fin fin idé. Fodbold er jo en underholdningsindustri samtidig med at det er en sportsgren og kultur. At mixe dette med reklamer og den slags, kan jo lyde kættersk, men gør det så meget? Jeg elsker fodbold og vil have det hele med, men jeg kan sagtens forstå, at en familie vil have ´mere´, fx snacks, noget varmt at spise og lidt koldt at drikke. En fodboldkamp, hvis man især regner transporttid fra og til stadion, kan jo hurtigt blive en mindre dagsrejse, så hvis der er skærme til de små i de breaks der forekommer, hvad gør det så? Jo jo, bevares, man kan sagtens anlægge et puritansk forbehold ind, men hvis man accepterer præmissen om, at fodbold også er business, så glider det nok lettere ned.

Musik i pauserne - det gør mig kun glad. Jeg sidder skam også og rocker med, og hvis det kan skabe liv på lægterne, så æder jeg det råt. For mig er fodbold en helhedsoplevelse, også i pauserne, og hvis jeg kan nyde en pølse, drikke en kop og synge med, så forlanger jeg ikke meget mere.

Jeg voksede op med tipskampene og elskede dem. Men nu er jeg 60 og mine behov er ændrede. Jeg er nok blevet mere forvænt. Victoria Ground, Elland Road, The Baseball Ground, The City Fround. Alt sammen gode minder, men tiden og jeg var en anden den gang. Nu vil jegnok hellere have komfort og underholdning.

Pros - druk og vold

En ting skiller sig bestemt ud. Vi er heldigvis fri for vold og druk. Jeg husker med gru flere episoder, hvor brovtende grove fulde mænd har smadret både cafeer og hinanden, og det virker som om, at der bare er ´styr på lortet´ nu.
Jeg kan have misset noget, eller også er mit feed bare som det er, for der har nok været lidt her og der. Jeg har bare ikke bemærket det, og i en tid hvor folk bliver mere og mere onde overfor hinanden, for det synes jeg, de gør, så er det rart med noget kærlighed og fællessang.

The Tartan Army især, men også The Blue Samurais har gjort indtryk. Og så har jeg en svaghed for kvinder med mørk hud. Sorry, men sådan er det bare. Og at se kvindelige fans fra Congo, Sydafrika, Kap Verde, Brasilien smile og synge og bare glade, det smitter. Jeg er ikke så meget for nordmændenes ro-klap, dette selvom jeg elsker landet og dets folk. Jeg synes at ro-klap er lige så tåkrummende som vores å-sejleri.

Bizart nok kunne jeg godt lide islændingenes vikinge-klap, men det skyldes nok, at jeg altid holder med de små, når de møder de store. Og så var disse klap flotte at se på. Et blåt hav.

Men altså ingen fulde folk og ingen slagsmål. Tak for det.

Cons - kampene

Jeg er ikke blæst bagover af nogle hold endnu. Jeg nød Norges 4-1´er en nattetime, og selvom jeg ikke er superfan af England (faktisk langtfra), så kunne jeg godt lide deres 4-2 mod kroaterne.

Jeg kan godt lide, at de små hold overrasker, og jeg råbte højt, da Curacao scorede mod tyskerne, og jeg råbte også, da Canada fik deres storsejr forleden.

Jeg kan ikke udstå Trump, og ønsker ham alt dårligt til november, men jeg kan godt lide det amerikanske landshold, for de spillede både flot fodbold, og fremstod som løbestærke superatleter. Og fart er vel alfa og omega i dagens godbold. Hvis ikke, så deroppeaf.

Hvor langt kan amerikanerne gå? De må ikke vinde, for så flipper Trump.

Og det neutale

De der indlagte reklamepauser, nå nej, Coolingbreaks eller Hydration-breaks... Jeg ved sgu ikke. De generer mig ikke så voldsomt. Jeg er jo en halvgammel satan, så jeg kan trisse ud og lave lidt kaffe imens, og moderne fodbold er jo en slags fysisk skak med brikker alligevel, og ja, det gør mig ikke så meget.

Men hov, hvad med spillets flow og så´n? Jo jo. Der er jo noget der, og det kan ødelægge meget for det hold, som kører med klatten. Omvendt - så kan det gøre noget godt for det hold, som lige trænger til en taktisk justering. Jeg lever med det, og ja. Måske er jeg bare blevet mere rummelig med årene?

De nye regler

Skadede spillere som får behandling. Well, det virker. Der er væsentligt mindre tidspilde nu, hvor reglerne implementeres, og det gør, at vi får mere spilletid. Der er, synes jeg, kommet mærkbart færre spillere, som pludselig har ondt et eller andet sted.

At keeperen får at vide, med håndtegn fra dommeren, at han skal slippe bolden, er også godt. Vi kommer hurtigere i gang.

Fedteriet med afvikling af fx indkast. Også et godt tiltag. Der kommer fart over feltet.

Direkte rødt for at holde sig for munden, når man tiltaler en modstander; en genial regel. Vi skal have racisme væk. Både på og udenfor banen, og fedt at det blev effektueret forleden. Miguel Admiron fra Paraguay brokkede sig heller ikke så meget. Han vidste det jo godt.

Er der for mange lande med?

Både ja og nej. Ja, fordi enkelte kampe simpelthen er for forudsigelige, og sportsligt uinteressante og kedelige, tyskernes 7-1´er forleden og nej, fordi det er de så ikke alligevel. Congo og Kap Verde for nu bare at nævne to, som skiller sig ud.

Men vi skal bestemt ikke have håndboldstilstande, med alt for store niveauforskelle.

Jeg kan godt lide, at der er mange kampe, for jeg ser jo alt, og nyder min morgenkaffe og min morgenbold lige så meget som jeg nyder, at der altid er en eller to nattekampe. Jeg er ledig og kan indhente søvn om morgenen.

Men der er alligevel lidt malurt. For less is more, og jeg bliver alt for mæt. Min fodboldsult bliver ikke pirret, og de mange kampe bliver lidt lige som at spise for meget juleaften. Maven gør ondt og smertene overtager glæden ved stegen og alt det andet.

Jeg mister også fornemmelsen for de enkelte hold. Det er hundrede år siden, at nordmændene vandt 4-1 og jeg vil gerne være i den der ´boble´ af at kunne koncentrere mig om en enkelt kamp. Det sker ikke nu, for så kommer der andre ind og forstyrrer. Jeg kan ikke forklare det særligt godt.

Nå - tak fordu du læste med. Der var en del, som jeg skulle af med. Hvad synes du, om de nye tiltag? Om reklamerne i luften. Om hele molevitten?



Annonce