Vi kan jo begynde fra toppen:
Michael Laudrup har ikke haft et haft et topjob som træner i 12 år, og har givet udtryk for, at han ikke ønsker at være træner længere. Havde han haft et ønske om at blive landstræner, havde DBU formentlig også fundet økonomien til det. Men at ansætte en træner, der ikke har været i et relevant job i 12 år vil være en lottokupon af de store, selv med Laudrups navn og kvalifikationer.
Thomas Frank har haft job i England, hvor lønnen i sidste omgang var omtrent det tidobbelte af, hvad DBU tilbyder i lønramme. I øvrigt var han slet ikke ledig for halvandet år siden, da landstrænerjobbet senest skulle besættes.
Det samme gælder for flere af de andre danske trænere, der for tiden er ledige og bliver nævnt, men som på daværende tidspunkt havde jobs på ganske fine adresser i europæiske ligaer. Og nej, DBU har ikke midler til at købe de trænere fri og samtidig give dem en løn, der kan modsvare hvad de har fået i udenlandske klubber.
At finde og ansætte en landstræner er det muliges kunst, og denne gang var det endnu sværere, da ansættelsen skulle ske mens sæsonen var i gang og der kun var få ledige trænere til rådighed i midten af oktober. Og så må man nogle gange indgå et kompromis med sig selv - hvad der skete med Riemer.
I øvrigt er det ikke umuligt at finde kompetente trænere til en fornuftig pris. Østrig fik fat i Ralf Rangnick til angiveligt en million euro i årsløn, hvilket også skulle være i en lønramme, som DBU gerne vil og kan betale.
Personligt havde jeg gerne set en træner som Christian Streich prøve kræfter med et dansk landshold efter mange år i Freiburg, og han skulle også have været i en betalelig lønramme for DBU - specielt med forskerordningen som skattemæssig fordel i baghånden.
Ja, det var en skuffelse at misse VM-slutrunden og allermest måden det skete på. Men for at putte bare en anelse realisme ind i skuffelsen, så har Europa 16 pladser til slutrunden, og det er tre flere end der var til rådighed, mens der stadig kun var 32 lande med til VM.
Selv om det er skuffende og ærgerligt, så kan man ikke per automatik forvente, at et dansk landshold er blandt de 16 bedste på kontinentet, og derfor vil der nogle gange være udfald, hvor man ikke kommer med til en slutrunde.
Men mens der bliver skældt ud på Riemer, så bør spillerne mindst lige så meget se indad. Allerede efter 10 minutter i den famøse kamp mod Belarus sagde jeg, at det ville gå galt med den indstilling, der specielt defensivt. Det var alt for nonchalant og fuldstændig uden koncentration eller fokus. Det gik godt før pausen, men det var ikke belarusernes skyld - til gengæld fik de straffet den danske arrogance effektivt på få minutter i midten af anden halvleg.