Tænker ikke at jeg er den eneste der stadig er deprimeret og vanvittig frustreret over at vi ikke kom til VM.
Det der smerter er hvor unødvendigt det var og hvor små marginalerne var.
En stor del af skylden kan tilskrives Riemer, en lidt mindre del enkelte spillere og, ja, så er der altså også ting, hvor man bare må sige: Her er de velkendte marginaler ikke gået vores vej og/eller de her ting har været ude af vores hænder.
Hvis blot en enkelt af følgende ting IKKE var sket, så havde vi med al sandsynlighed kvalificeret os:
DK vs SKOTLAND 0-0
- Forfejlet, mærkværdig og vedvarende "indlægs-taktik" mod hovedstødsstærke skotter (endnu mere paradoksalt når selvsamme Riemer før kamp mod Tjekkiet pointerer at vi skal spille klogt og ikke bare hælde bolde i feltet, da tjekkerne er stærke på låget)
DK vs BELARUS 2-2
- Højlund afbud
- Manglende ageren fra Riemer ift. de ÅBENLYSE defensive problemer hos Dorgu og sneglen Vestergaard (og deres relation på banen). Hvilket havde afgørende indflydelse på at Belarus scorede.
- Riemer undervurderer groft Belarus og stiller ikke op i stærkeste opstilling men med rustne Wind og Eriksen
- Riemer glemmer/negligererpå mærkværdig vis det faktum, at Grækenland meget vel kunne vinde over Skotland på hjemmebane, eftersom at de dominerede skotterne i Skotland og var/er et bedre hold
SKOTLAND vs DK 4-2
- Damsgaard skyder ikke bold ordentlig væk
- McTominay "vælger" lige præcis i denne her kamp at lege brasilianer og lave sit livs mål
- Riemer skifter ikke Nissen Kristensen ud på trods af at han både er syg og har voldsomme problemer spilmæsigt
- Dommeren giver fejlagtigt rødt kort til NK
- Hjulmand sparker ikke ordentlig væk i 3. minuts overtid (3. minut!)
- Tierney scorer sit livs mål i lige præcis denne her kamp
PLAY-OFF
- Dorgu skade og afbud lige midt i hans livs form i United
- Andreas Christensen skade og afbud
- Udebane i sidste kamp (alle hold der trak hjemmebane gik som bekendt videre)
- Isaksen sover i timen og Sadilek scorer på et fantastisk langskud
- Riemer er for lang tid om at justere taktik,og gøre os mere målfarlige, på trods af at det var åbenlyst at Højlund var for alene og der ikke var brug for både Hjulmand og Højbjerg. Høgh og Eriksen skulle have været inde tidligere - og hvorfor dog ikke også smide Osula og Nartey ind i den forlængede; sikker på at de ville have straffet de trætte tjekker.
- Højlund brænder som den første og tager dermed straks presset af tjekkerne OG sætter ekstra pres på de efterfølgende danske skytter. Meget sjældent at holder vinder straffesparkskonkurrencer når første skytte brænder.
RIEMER INDSTILLING GENERELT:
- "Vi kommer 100% til VM" proklamerede han på lalleglad optimistisk vis før kvalifikationsturnerings start og nøjagtig samme melding før sidste kamp i Skotland. Fint at tro på egne evner, men så bastante udmeldinger risikerer at blive blive en sovepude
- Manglende temperament og tænding på sidelinjen, og dermed dårligt signal til spillerne mht vigtigheden af kampene. Og bagefter de katastrofale kampe var der heller ikke meget ild i øjnene. Troede en Agger kunne opveje det lidt, men han tøffer også bare rundt helt roligt og snakker på sidelinjen, i takt med at VM håbet langsomt forsvinder
- Manglende vinderinstinkt, hvilket i øvrigt også viste sig mod Portugal i Nations League