Ikke at jeg egentlig gider at være en del af diskussionen, men jeg føler da i hvert fald, at jeg har været rimelig åben, når jeg har fået hjælp til mine svar, hvilket spørgsmålet om de læreruddannede netop må være et bevis på.
For jeg er heller ikke gammel nok til at have set Troelsen, Enoksen og Poulsen på banen, men jeg vidste da, at de to første var lærere, og at der generelt var en forbindelse mellem seminariet i Jelling og VB.
Jeg svarer kun med ren hjælp, hvis jeg fornemmer, at der ikke er den store interesse fra andre, men det er da muligt, at jeg nogle gange skulle have ventet længere tid med at gøre det. Jeg ser bare heller ingen grund til, at tråden skal ligge død i lang tid, fordi jeg, Dopermann, Deportivo FAS, Kaiser mfl. har stillet spørgsmål, som det ikke lader til, at andre kender svaret på.
Men som sagt har jeg da været rimelig ærlig, når jeg har fundet svarene udenfor mit hoved, og hvad andre gør, må deres eget moralske kodeks så diktere. Men jeg håber da ikke, at nogen bare googler og svarer med det samme, de ser et spørgsmål, de ikke selv kender svaret på (for det er naturligvis ikke det samme, som at ingen andre gør).
Jeg håber da, at du stadig vil gætte med, OC, for jeg har intet imod dig og/eller dit engagement i tråden. Passivt aggressive stikpiller, uanset om man mener dem eller jeg, kan jeg dog ikke se nogen grund til at give eller at skulle modtage (om end det måske lyder lidt ironisk her ;D).