Stævnet delte, så vidt jeg kan læse mig til, i nogle kampe spillere med det andet stjernehold, Alliancen, som bl.a. EFB og Brønshøj, der også havde en mand med i Chelsea-kampene, var en del af. Skovshoved var åbenbart med i begge lejre på forskellige tidspunkter. Det lader dog til, at Stævnet i de kampe primært var et udvidet Frem-hold.
Jeg kan så også forstå, at både Stævnet og Alliancen i flere tilfælde reelt var det danske landshold med den ene forskel, at DBU ikke havde haft lyst til at arrangere de pågældende kampe.