Snak

Mere indhold efter annoncen
Skotland må være sidste nation.
Vi fejrer det sidste rigtige svar med en musikvideo og konstaterer, at Skotland var the missing link.

https://youtu.be/2T68AXsUAEI?feature=shared

Serven over til enten Afløseren, Anders Hansen eller Mr Bum, som alle har leveret rigtigt svar.


Lad os dvæle lidt ved VM 98. Hvilke hold/spillere lavede selvmål under slutrunden?

Der gives pluspoint, hvis man kan beskrive målene uden at gense dem.
Jeg er blevet fanget på Facebook, med at jeg tit får videoer op med en overgearet skotsk kommentator/komiker.

Så er ret sikker på at Skotland scorede selvmål mod Brasilien i den slutrunde - kan dog ikke huske hvordan eller hvem der gjorde det.
Jeg mener, der også var et selvmål i én af Norges kampe - kan det have været den mod Marokko, som blev spillet lige efter åbningskampen Skotland-Brasilien?

Et eller andet siger mig også, at der var et Eigentor i en af Tysklands kampe. Problemet er bare, at jeg knapt kan huske hvem tyskerne mødte i turneringen ud over deres pinlige 0-3 nederlag i kvartfinalen til Kroatien og en uafgjort mod Jugoslavien i den indledende gruppe.


Mere indhold efter annoncen
Annonce
Tommy Boyd afgjorde åbningskampen mellem Brasilien og Skotland til brassernes fordel, efter at Rivaldos, tror jeg, afslutning på Jim Leighton røg lige ud i ham og ind mod målet igen.

Norges udligning til 1-1 i 2-2 kampen mod Marokko opstod, fordi Youssef Chippo headede et indlæg i eget net. Og så var der rigtig nok også et Eigentor i en af tyskernes kampe, hvor Jens Jeremies i øvrigt også havde sidste berøring på et af modstandernes mål, men det blev ikke krediteret som et selvmål. Det egentlige selvmål blev lavet af en herre, der desværre ikke er blandt os længere, som ironisk nok sendte et frispark ind over stregen.
Så kunne det være jugoslaven Sinisa Mihailovic der med sit Eigentor hjalp tyskerne - frispark er vel kodeordet i det lille hint!


Mihajlović er godkendt. Michael Tarnat tog frisparket for tyskerne. Mihajlović, som selv havde scoret på frispark mod Iran runden inden, hamrede senere et frispark lige ind i Jürgen Klinsmann, som måtte forlade kampen i smerte.

Vi mangler stadig tre selvmålsskytter, deriblandt en spiller, som havde sidste berøring på to af modstandernes scoringer, og en Barcelona-målmand, der gik helt galt af bolden. Det sidste er nogle steder, inklusiv den DVD med målene fra slutrunden, som jeg er ejer af, krediteret som det første af to mål fra samme Atlético-angriber i slutminutterne af den kamp, men andre kalder det et selvmål.
Var det Zubi der stadig stod i den slutrunde? Ellers kan jeg ikke rigtig komme på nogle Barca målmænd, da Baia var portugiser så vidt jeg husker og ellers var det Real og Valencia der leverede keeperne i årene efter.
Zubizarreta er også godkendt. Jeg havde dog glemt, at han allerede var skiftet videre til Valencia i 94.
Annonce