Du har ret. AGF blev danske mestre i 1954-55 + 1955-56 og deltog begge gange i Europa. Så vedtog DBU at ændre turneringen fra efterår-forår til forår-efterår med en turnering i 3 halvsæsoner, altså fra sommeren 1956 til vinteren 1957.
Vinderen af den tunering blev igen AGF, men da deltageren til mesterholdenes turnering startede i august, var det klubben, der førte turneringen ved sommerpausen, der trådte ind. Det var så også AGF.
Det fortsatte så de kommende år. Vejle blev danske mestre i 1958, men det var KB, som spillede med i Europa.
1959 og 1960 blev henholdsvis B.1909 og AGF både mestre og førte 1.division ved sommerpausen, men i 1961 blev Esbjerg danske mestre, mens B.1913 førte ligaen ved sommerpausen.
Derfor spillede Odenseklubben med, vandt samlet 15-2 over Spora fra Luxembourg og tabte så samlet 0-12 til Real Madrid.
B.1909 deltager både i 1964-65 og 1965-66, selvom de kun vinder mesterskabet i 1964. Derefter må det være lavet om, for herfra er det efterårsvinderen, der træder ind efter den følgende sommerferie.