Redigeretfre 25. mar 2016
I forlængelse af Hareides introduktion af 3-5-2 i går, strejfede tanken mig, at der er tale om ikke bare et pragmatisk men sågar også sentimentalt systemskifte, da 3-5-2 også var opstillingen, som Danmark brugte i de glade 80ere under Sepp Piontek.
Jeg har prøvet at opstille holdet fra dengang i hovedet. Er der nogenlunde enighed om, at Danmarks daværende idealopstilling under de tre slutrunder i ´84, ´86 og ´88 så nogenlunde sådan her ud:
-----------------Elkjær
-----------------Laudrup
--------------Lerby---Arnesen
Andersen/J. Olsen---------Sivebæk/Berggreen
-----------------Bertelsen
------------Nielsen------Busk
------------------M. Olsen
--------------Rasmussen/Qvist
Det eneste, jeg er virkelig i tvivl om, er Lerby og Arnesens roller. Så vidt jeg kan se fra gamle klip og beskrivelser, optrådte de i det, man med Morten Olsens terminologi kalder en "omvendt trekant", hvor Jens Jørn Bertelsen var en slags proto-Makelélé, og Lerby og Arnesen havde næsten totalt frie tøjler til at gøre, hvad der passede dem.
Selv om man spillede med wingbacks, var Arnesen jo nærmest selv en wing, når han gad; det var i hvert fald udgangspunktet for Kenneth Brylles mål mod Belgien i ´84 og Laudrups berømte mål mod Uruguay i ´86. Lerby var tværtimod mere en central midtbanespiller, selv om han hellere ville have haft Bertelsens position, ligesom han også var Kampfschwein hos Bayern München.
Chelsea siden 2002, Manchester City siden 2007, Paris Saint-Germain siden 2010 & Newcastle siden 2020.