Vi mangler stadig en rigtig angriber, der helt naturligt kan arbejde i boksen. NJ vil gerne søge omkring, og han er ingen naturlig afslutter, og skal bruge en del chancer på at score.
Cornelius er endnu ikke god nok, og slet på den måde, Hareide gerne vil spille. Til gengæld kan han sagtens komme i spil som en del af plan B.
Fischer var rigtig god, og fungerer under Hareide. Han ligner en ret sikker starter fremover, for han er virkelig god i rollen som andenangriber.
Yussuf kan sagtens komme i spil til vores udekampe, da han er en bedre presspiller end NJ, og god i de større rum, der formentlig er på udebane mod eks. Polen og Rumænien.
De største problemer er på backsiden, hvor især Ankersen ikke har niveauet. Det gik an mod Armenien, men hans spildprocent i indlæggene for stor, og defensivt vil han få store problemer mod bedre hold. Spørgsmålet er om Wass er en bedre løsning, for han har aldrig rigtig grebet chancen på landsholdet. Underligt, at vi pludselig står uden en højreback med internationalt niveau, når det er den modsatte side, der ofte har været problemet.
Durmisi er jeg ganske tryg ved, og i Betis vil han udvikle sig yderligere.
Kvist var god mod Armenien, men også på en billig braggrund, da han fik tid og plads. Jeg er dog ret sikker på, at han er nødvendig i forhold til at dirigere presspillet, og sørge for at holde snor i de yngre spillere (især Højbjerg) omkring sig.
De tre bageste er gode, og især AC imponerer helt enormt. Så rolig og sikker i alt, hvad han foretager sig. Vestergaard var selvfølgelig udsat for kritik for sin store fejl. Det må ikke ske, og det ved han.
Det mest negative, udover de brændte chancer, er, at vi intet fik ud af vores dødbolde. Det skal blive meget bedre, når vi har tre store stoppere, der alle kan heade ret godt.
Som Tøffe er inde, så skal spillerne sgu lære at afslutte højt i målet. I flere tilfælde havde det givet scoring i søndags. Især Ankersens afslutning burde have været smidt op under nettaget.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.