Nu vrimler det jo med mere eller mindre tåbelige kommentarer om landsholdsudtagelsen i artikel-sektionen. Set fra mit synspunkt ser udtagelsen imidlertid helt fornuftig ud - at Marc Nygaard (som aldrig har præsteret på landsholdet og har alderen imod sig) ikke er udtaget burde ikke kunne genere nogle - og det samme med Søren Berg og diverse Brøndbyspillere i formdyk.
Så kan man håbe på, at Olsen tør prøve med et midterforsvar bestående af Kristian Bak og Agger - da Krøldrup har været så gruopvækkende ringe på landsholdet og ikke er fast starter i Fiorentina. Det kunne naturligvis også være spændende med Kjær, men at give ham en ilddåb i Stockholm kunne være risikabelt.
Hjalte og William Kvist holder vel stadig ikke international klasse, men lad os se.
Omkring de sidste par udtagelser, så skulle man tro, at de lå mellem Borring, Jon Dahl, Schøne, Krohn-Dehli og Løvenkrands, hvis det er offensiven, der skal styrkes - en udtagelse af Gravgaard eller Mtiliga ville dog også kunne forsvares - omend der ser ud til at være rigeligt med midterforsvarere.
Et bud på Olsens valgmuligheder til en realistisk opstilling kunne være:
Sørensen
Jacobsen - Bak/Krøldrup - Agger - Poulsen/Agger
Poulsen - Kahlenberg/Silberbauer/Bak/Hjalte/Kvist
Rommedahl - Kahlenberg/Jørgensen - Jørgensen/Grønkjær
Bendtner
Som det ses, er der noget af en kabale, der skal gå op på midtbanen som følge af de skader, der er blandt midtbanespillerne - og det er da også derfor, at det er sandsynligt, at det er her, der hentes yderligere forstærkninger. Grønkjær kan vel heller ikke spille en hel kamp pt...
Herudover må man håbe, at man ikke stuer Kahlenberg eller Silberbauer væk på en fløj, for det har aldrig været helt godt.
Mit bud vil nok være, at man efterudtager Jon Dahl (hvis han er klar) og Borring (som har gjort det udmærket, de gange han har fået chancen). Hvis Jon Dahl ikke er klar, kunne Schöne eller Løvenkrands komme i spil.
Dr. Syg - Autoriseret kvaksalver
"I hate to advocate drugs, alcohol, violence, or insanity to anyone, but they've always worked for me." - Hunter S. Thompson