Der kommer rigtig mange analyser af hvad der gik galt, og hvorfor vi ikke er bedre, men ikke én af dem nævner at Polen er et bedre fodboldhold, og vi mødte dem på udebane, hvilket bør betyde et nederlag eller et heldigt point. Spillet var ikke godt, enig. Men det lyder som om vi blev kørt rundt i manegen, og det gjorde vi altså ikke. Polen scorede ret beset på de chancer de fik (foræret). Det var ikke fordi de bare problemfrit spillede sig igennem, og vi formår at score to gange. Så helt håbløst var det altså ikke. Vi skabte et HAV af chancer imod Armenien, men scorede kun ét. Der var vi defensivt stærke, undtagen Vestergaard som lavede en blunder.
Vores problem er jo ikke, at landstræneren stiller et andet hold, eller prøver en anden taktik, men at vi var oppe imod et hold som er klart bedre end os. Vi skal måle os imod Rumænien og Montenegro som på papiret er på niveau, eller under os. Og Polen har allerede smidt et point, så med en sejr over dem i Parken, så er vi allerede bedre igen. Sådan som Polen spiller, rent defensivt, så river de altså heller ikke bare de andre hold - Særligt ikke på udebane mod Rumænien og Montenegro.
Det er en tæt pulje, og så længe vi ikke har top spillere på alle pladser, så må vi jo nok acceptere at modstanderne byder os op til dans. Det var ringe, at vi ikke kvalificerede os til EM med det udgangspunkt vi havde. Men siden da har det vel været OK/forventeligt:
Vi vandt sikkert over Island, som gjorde det rigtig fint til EM efterfølgende, og tabte så i en grim kamp på Skotland, hvor vi så burde have fået 1-1. Så spillede vi Bosnien ud af banen i første halvleg i Japan, inden vi kollapsede i anden, og tabte på straffe. Siden slog vi Bulgarien med 4-0, Liechtenstein med 5-0 og Armenien med 1-0 i en kamp der ligeså godt kunne være endt i tenniscifre. Og så 2-3 mod Polen...
3 sejre ud af 3 mulige på hjemmebane. 2 smalle nederlag af 2 mulige på udebane og 1 sejr og en uafgjort på neutral grund.
Kan vi få vendt vores "onde spiral" med at tabe med ét mål på udebane, til at hive en uafgjort imod de lidt bedre hold, og vinde over de dårlige (Kazakhstan og Armenien), så spiller vi faktisk som et hold på højere niveau end vi er berettiget til.
Montenegro i morgen bliver svær, men skal give 3 point. Får vi det, så er det Åge har leveret da bedre end det Morten Olsen har præsteret de seneste par år hvor vi spillede uafgjort mod Albanien, tabe til Tyrkiet og Armenien på hjemmebane. Sidst vi spillede imod Polen (I 2013) tabte vi i øvrigt også 2-3.
Læg dertil at vi pt. spiller med et ret ungt landshold, som ikke har spillet mange landskampe:
GK: Kasper Schmeichel 29 år, 23 landskampe
CB: Andreas Christensen 20 år, 9 landskampe
CB: Simon Kjær, 27 år, 63 landskampe
CB: Jannik Vestergaard, 24 år, 11 landskampe
WR: Peter Ankersen, 26 år, 15 landskampe
WL: Riza Durmisi, 22 år, 14 landskampe
MC: William Kvist, 31 år, 67 landskampe
MC: Pierre-Emil Højbjerg, 21 år, 20 landskampe
AM: Christian Eriksen, 24 år, 64 landskampe
FW: Nicolai Jørgensen, 26 år, 19 landskampe
FW: Viktor Fischer, 22 år, 13 landskampe
Og så råber og skriger vi efter at der skal nogle andre spillere ind. Spillere der vel og mærke er ligeså unge og urutinerede. Men ind det skal de fanme!
Henrik Dalsgaard, 27 år, 3 landskampe skal redde os fra Peter Ankersen.
Erik Sviatchenko, 25 år, 5 landskampe skal redde os fra Jannik Vestergaard.
Thomas Delaney, 25 år, 12 landskampe skal redde os fra William Kvist.
Andreas Cornelius, 23 år, 9 landskampe eller Yussuf Poulsen, 22 år, 16 landskampe skal redde os fra Nicolaj Jørgensen.
Ja og så skal Pione Sisto bare ind. Det er næsten lige meget hvem han erstatter.
Vi har pt. et MEGET ungt, og MEGET urutineret landshold. Det er blandt andet Morten Olsens skyld, som i mange år har hængt fast i spillere vi ikke længere kan gøre brug af - Men det er ikke hans ansvar at køre unge spillere ind. Nu er det dog bare nødvendigt, hvis altså ikke man vil bygge holdet op omkring Daniel Wass, Simon Poulsen, Jakob Poulsen, Lasse Schøne, William Kvist, Simon Kjær, Michael Krohn-Dehli (Når han er klar), Nicklas Bendtner osv. osv. osv. - Det er der vores erfaring ligger.
Men vi kan da godt lege med tanken om det rutinerede hold. Det tror jeg måske kunne være OK i svære kampe, hvor vi bare skal hive et point.
GK: Kasper Schmeichel
CB: Simon Kjær
CB: Andreas Bjelland
RB: Peter Ankersen / Something else
LB: Simon Poulsen
DM: William Kvist
CM: Michael Krohn-Dehli
CM: Jakob Poulsen
CM: Lasse Schøne
OM: Christian Eriksen
FW: Nicklas Bendtner
Silkeborg IF