Jeg siger det gerne - Morten Olsen er og var en bedre træner end Hareide. Men jeg har nu heller aldrig sagt andet. Når det så er sagt, så mangler DK i den grad en central midtbanespiller som kan gå forrest med noget vilje og kynisme på internationalt niveau, og desuden en bevidsthed om egen (mangel på) evner. Midterforsvarerne er for langsomme og desuden for ukoncentrerede taktisk til at spille med en høj bagkæde, f.eks. Kommunikationen halter. Der skal bygges op fra bunden, man skal lære at holde nullet (hvilket de nuværende unge midterforsvarere nok godt kan lære med tiden, evt. med en anden taktik). Med den nuværende (og tidligere) spillestil har DK ikke evnerne til at slå de større hold med deres egne midler (teknisk, offensivt, besnærende spil, som landsholdet jo gerne vil) og spiller man taktisk naivt (teknisk, offensivt, besnærende spil, som landsholdet jo gerne vil) mod en dårligere modstander, som kan slås og dele tæsk ud, når dommeren ikke kigger (såsom Montenegro samt østeuropæiske, de andre skandinaviske og britiske hold generelt), så kan man heller ikke vinde de kampe. Og så kommer man ikke til VM. Vi har nok brug for en træner, som er vant med at skulle få det absolut bedste ud af sit materiale (altså en, som har opnået gode resultater med en mindre klub), som virkelig kan få sine spillere til at fighte og som kan sætte "stjerner" af holdet, hvis de ikke passer ind. Se på Wales eller Island, f.eks. Herudover mangler vi i den grad hurtige spillere. Selv om jeg egentlig aldrig brød mig om hans spillestil, kan vi ikke grave Richard Møller op?
Dr. Syg - Autoriseret kvaksalver
"I hate to advocate drugs, alcohol, violence, or insanity to anyone, but they've always worked for me." - Hunter S. Thompson