Det er nok heller ikke en blivende tilstand, men hvorfor bygge holdet op omkring kanter når vi reelt kun har én god? Og vil man virkelig bygge landsholdet op omkring Pione Sisto? Jeg er med på, at han er spændende og driblestærk og alt det vi ellers aldrig har på landsholdet, men han er også 21 år, og har spillet 11 kampe for Celta Vigo, og kun 3 af dem med fuld spilletid. Hans stats er gode, og hvis han bider sig fast så skal han da i hvert fald som minimum udtages, men lige pt. har jeg svært ved at se ham bidrage med synderligt meget mere end dem vi ellers har - Og retfærdigvis har vi bare ikke ret gode kantspillere. Vi har nogle offensive folk man kan kyle derud, men udover Sisto så har vi ikke andre der spiller der naturligt.
Derimod har vi et hav af centrale midtbanespillere, som i et eller andet omfang kan dække noget bredde: Eriksen, Wass, Delaney, Højbjerg, Schøne, Kvist, Thomsen, Krohn-Dehli, Poulsen, Andreasen, Kahlenberg. Vi kan fodre svin med den type spillere, ligesom vi kan med alibi angribere som Jørgensen, Fischer, Braithwaite, Yurary, Vibe og sikkert flere andre jeg har glemt. Tilgengæld halter det alvorligt med kvalitet på den reelle angriber position som vel bedst dækkes af Bendtner, Cornelius og Duncan - Og så må vi se hvad det bliver til med Dolberg.
Men det er sgu svært synes jeg, at greje hvordan vi skal spille. For man ønsker jo som udgangspunkt at flest mulige af dem der spiller i de store klubber er med, men hvis det ikke fungerer så må man jo prøve noget nyt og anderledes. Vi kan jo på ingen måder kritisere udvalget af spillere fra store og mellemstore europæiske klubber. Vi kan vel nærmest stille et hold udelukkende med spillere fra top 10 klubber i de fire bedste ligaer. Sådan give or take. Alligevel kan vi ikke få dem til at præstere.
Silkeborg IF