Der mangler i den grad vildskab. Ansæt dog David Nielsen i stedet for, så kommer der i det mindste noget liv på trænerbænken.
Jeg er slet ikke uenig. Morten Olsens sidste ~5 år som landstræner stank langt væk af kedsommelighed. Fra de glade 90ere over start-00erne, hvor der rent faktisk stadig var liv i spillerne til slut-00erne og nu midt-10erne har der sateme været meget lidt spræl i landsholdet. Jeg glemmer
aldrig da de havde aftalt ikke at ville tale med pressen fordi de følte sig uretfærdigt behandlet. Jøsses, mand! At MO har haft fine resultater med et (vil nogen mene - ikke mig) dårligt materiale kan man ikke tage fra ham. Jeg vil dog huske ham for hans ulidelige tilgang til pressen og den offerrolle han har fået presset ned over DBU som foretagende. Det ærgrer mig, for jeg var egentlig tilhænger af MO i de første ~10 år.
Hareide forsøger at være lidt onkel-sjov og komme med jokes i ny og næ (og det virker ikke, Jo(h)n&Åge, Åge), men jeg mener bare, at offerrollen stadig er der. Man er konstant i forsvar og nærmest angriber journalisterne før de overhovedet har fået stillet spørgsmålet. Selvfølgelig er der fokus på det danske herrelandshold - men det varer sgu ikke evigt! Folk er trætte af primadonna-attituderne og gider ikke se på middelmådige præstationer. Kunne man da i det mindste bare se, at spillerne brændte for trøjen ville meget være tilgivet.
Der var engang hvor landsholdet var fest og farver, fadbamser, duften af kulgrill og nyslået græs. Nu er det mellemledertyper og statistiksnak fra et kontor med akustiklofter og bøgefinérskriveborde - og
det er så kedeligt!