Vi har vel aldrig spillet en god slutrunde. Altså siden ´92 - Som jeg ærligt må indrømme kun at huske semi og finalen af.
I ´94 var vi ikke med.
I ´96 Startede vi ud med et meget heldigt point mod Portugal, før vi blev totalt afklædt af Kroatien, og Davor Suker i særdeleshed. Vi tog en sikker sejr over et Tyrkisk hold, som allerede var sendt hjem.
I ´98 Startede vi ud med, heldigt, at besejre stormagten Saudi-Arabien. Vi formåede kun 1-1 imod Syd Afrika i noget der ikke var prangende, og så tabte vi til Frankrig. Under normale forudsætninger havde det været en katastrofeturnering, men til vores held spillede Syd Afrika og Saudi Arabien uafgjort i deres interne kamp - At vi så gik videre og spillede vores måske mest hukommelsesværdige kamp imod Nigeria er en helt anden sag. Vi spillede sågar også en pæn kamp imod Brasilien, men kampen kunne ligeså vel have endt 4-1 til Brasilien, havde de scoret på deres chancer og Roberto Carlos ikke havde leget nonchelant.
I ´00 røg vi forventet ud i "Dødens pulje" mod Holland, Frankrig og Tjekkiet
I ´02 Spillede vi, så vidt jeg husker, en rigtig flot kamp imod Uruguay, en mindre god kamp imod Senegal, og en mærkelig kamp imod Frankrig som havde lagt sig ned på forhånd. Derefter blev vi voldtaget af England i 1/8 finalen.
I ´04 Spillede vi en god kamp imod Bulgarien, var heldige med point imod Italien, og fik den historiske uafgjort imod Sverige, som sendte Italien hjem. Men det var trods alt fortjent at vi gik videre. Imod Tjekkiet blev vi endnu engang røvpulet.
I ´06 Var vi, som bekendt, ikke med.
I ´08 var billedet det samme.
I ´10 tabte vi forventeligt til Holland (selvom vi spillede OK), derefter vandt vi over Cameroun, og til sidst faldt vi sammen imod Japan, selvom vi havde chancer til at komme på 2-2 i de sidste 10min.
Så billedet er vel det samme næsten hver gang. Vi er heldige når vi går videre og mindre heldige når vi ikke gør. Vi kan ikke forvente at gå videre til 1/8 finalerne hver eneste gang. På papiret er Cameroun ikke meget ringere end os, og det er Japan vel egentlig heller ikke. Nu har de trods alt været "langt" i de to seneste VM slutrunder, modsat os.
Nå, men vedrørende Norge kampen, så tror jeg desværre på endnu et X - Norge har i den grad heldet med sig for tiden, og ser ud til at få point i alle de kampe, hvor de ikke bør få det. Et heldigt X imod os og en sen scoring over Island fortæller vel historien meget godt.
Silkeborg IF