Man skal selvfølgelig lige trække 20 procent fra, da det er en bitter mand, der taler her, men den her kritik fra Peter Bonde føjer bare mere til billedet af DBU som en lukket, selvtilstrækkelig organisation, der formår at komme i konflikt med alle omkring sig:
http://www.dr.dk/sporten/fodbold/landsholdet/interview-peter-bonde-jeg-blev-til-grin-i-dbus-parodiDet startede ellers på papiret godt, da Bretton-Meyer tiltrådte. Nu skulle det støvede, lukkede image fjernes og ud røg mavesure Lars Behrendt for nu skulle landsholdet kommunikere mere, træneren skulle mere ud i landet, landsholdet tilbage til folket, og man igangsatte kampagnen en del af noget større.
Men det står efterhånden klart, at de flotte ord netop blot er en kampagne, som ikke stikker dybere. En tynd fernis, som skal forsøge at dække over, at Claus Bretton-Meyer og hans slæng er dødssyge ikke-kommunikerende regneark, som agerer akkurat så lukket og utilfreds som det gamle DBU, hvis ikke værre.
Det står eddermame skidt til, når man tager sig i at savne Lars Behrendt.