Umiddelbart må en god/accepteret slutrunde for et lille land som DK være, at gå videre fra den indledende pulje.
Dette er sket i 6 ud af 10 tilfælde ( i nyere tid), så generelt klarer vi også nogenlunde, når vi først er kommet dertil, hvor der kun findes stærke modstandere.
Nogle vil så argumentere for, at der kun kan være tale om en god slutrunde såfremt at vi ikke ryger ud med en lussing efter den indledende runde. Den kunne jeg i første omgang godt slutte mig til, men vm i Mexico står alligevel printet i befolkningens hukommelse som noget " fantastisk"/en god slutrunde selvom den altså endte med det største nederlag til DK i et slutspil nogensinde.
"gode slutrunder" står for mig som :
EM 84 - måske den spillemæssigt bedste præstation. Spiller lige op med de senere vindere Frankrig, smadrer Jugoslavien, Vender 0-2 til 3-2 imod Belgien, der dengang var kendt som især et defensivt meget stærkt hold, og så ender det med at ryge ud imod Spanien efter straffespark, selvom man allerede ved pausen kunne havde været foran med 3-4 mål.
EM 92
( og nej IKKE VM 86, hvor folk glemmer at Uruguay fik en mand vist ud tidligt i kampen og at Vesttyskland havde et hav a misbrugte chancer imod os...og vist nok ikke var 100 % interesserede i at vinde alligevel)
Vi var aldeles upåagtede i 92. Halvdelen af spillerne var ikke i form, "vi havde ikke noget landshold" osv men så kom trodsigheden alligevel op i danskerne, og så kan ingen modstander stille noget op ;-) et eventyr uden lige i verdensfodboldens historie.
VM 98
Det startede trægt men dog sikkert også selvom den mest umulige dommer i VMfodbolds historie nær var ved at ødelægge alt. Nigeriakampen taler for sig selv, Og Brasilienkampen kunne DK lige så godt havde været vundet jvf både den brasilianske træner og spillerne bagefter.
så er der 3 ok slutrunder
VM 86 (spillernes individuelle kvaliteter var til mere, men som hold kunne det ikke )
VM 02 ( Sejre over Uruguay og Frankrig samt uafgjort imod Senegal var flot. Det er til gengæld grimt at falde så hårdt og så hurtigt som i 8-delsfinalen mod England)
EM 04 ( 3 gode puljekampe, hvor vi burde havde slået svenskerne, hvorefter korthuset endnu engang faldt sammen i kvartfinalen )
EM88-spillernes svanesang
EM96-Richardos svanesang
EM00-Bosses svanesang
VM10-hele holdets svanesang ( ? )
Hvis vi kan hente noget trøst i statistikkerne, så spiller vi trods alt aldrig 2 "svanesangs-slutspil" i træk.
Dette er sket i 6 ud af 10 tilfælde ( i nyere tid), så generelt klarer vi også nogenlunde, når vi først er kommet dertil, hvor der kun findes stærke modstandere.
Nogle vil så argumentere for, at der kun kan være tale om en god slutrunde såfremt at vi ikke ryger ud med en lussing efter den indledende runde. Den kunne jeg i første omgang godt slutte mig til, men vm i Mexico står alligevel printet i befolkningens hukommelse som noget " fantastisk"/en god slutrunde selvom den altså endte med det største nederlag til DK i et slutspil nogensinde.
"gode slutrunder" står for mig som :
EM 84 - måske den spillemæssigt bedste præstation. Spiller lige op med de senere vindere Frankrig, smadrer Jugoslavien, Vender 0-2 til 3-2 imod Belgien, der dengang var kendt som især et defensivt meget stærkt hold, og så ender det med at ryge ud imod Spanien efter straffespark, selvom man allerede ved pausen kunne havde været foran med 3-4 mål.
EM 92
( og nej IKKE VM 86, hvor folk glemmer at Uruguay fik en mand vist ud tidligt i kampen og at Vesttyskland havde et hav a misbrugte chancer imod os...og vist nok ikke var 100 % interesserede i at vinde alligevel)
Vi var aldeles upåagtede i 92. Halvdelen af spillerne var ikke i form, "vi havde ikke noget landshold" osv men så kom trodsigheden alligevel op i danskerne, og så kan ingen modstander stille noget op ;-) et eventyr uden lige i verdensfodboldens historie.
VM 98
Det startede trægt men dog sikkert også selvom den mest umulige dommer i VMfodbolds historie nær var ved at ødelægge alt. Nigeriakampen taler for sig selv, Og Brasilienkampen kunne DK lige så godt havde været vundet jvf både den brasilianske træner og spillerne bagefter.
så er der 3 ok slutrunder
VM 86 (spillernes individuelle kvaliteter var til mere, men som hold kunne det ikke )
VM 02 ( Sejre over Uruguay og Frankrig samt uafgjort imod Senegal var flot. Det er til gengæld grimt at falde så hårdt og så hurtigt som i 8-delsfinalen mod England)
EM 04 ( 3 gode puljekampe, hvor vi burde havde slået svenskerne, hvorefter korthuset endnu engang faldt sammen i kvartfinalen )
EM88-spillernes svanesang
EM96-Richardos svanesang
EM00-Bosses svanesang
VM10-hele holdets svanesang ( ? )
Hvis vi kan hente noget trøst i statistikkerne, så spiller vi trods alt aldrig 2 "svanesangs-slutspil" i træk.
Reason? now thats the enemy of art!