Snak

Hvornår kunne vi have vundet under Olsen? Der er ikke nogen slutrunder, med Olsen i spidsen, hvor jeg tænkte vi havde muligheden for at gå hele vejen. Under EM i Grækenland kunne vi muligvis godt være gået hele vejen, når man ser på den potentielle modstander efter Tjekkiet kampen. Men bliver det ikke lige søgt nok?

EM i Grækenland?

Du mener Portugal, og ja her havde vi en ret oplagt finalemulighed, som man pissede væk mod tjekkerne.
Her var mulighederne for en EM-titel mindst lige så store som i 1992, men Tjekkiet havde læst os, og vi løb ind i kniven.
Havde vi vundet den, havde den stået på Grækenland i semifinalen.

I øvrigt også en slutrunde, hvor de traditionelt store nationer havde et mellemår.
Det var så grækerne, der nød godt af det, som vi gjorde i 1992.

@ Mr.

Selvfølgelig var materialet dårligere i 1992. Der er vel ingen, der har påstået andet. Desto mere imponerende var det, at vi vandt hele skidtet.

Landsholdet i 1986 var fuldt af internationalt erfarne spillere, der spillede i de store ligaer. At det var Danmarks anden slutrunde ændrer ikke på, at Piontek ikke fik nok ud af materialet.
Det skyldes flere ting, men den meget intense træningslejr var ikke god for spillerne, ligesom man burde have sparet flere spillere mod Tyskland. Den mentale tank var tømt i anden halvleg mod Spanien.

Kynismen havde han ellers i 2002 mod Frankrig, hvor han startede med CP på midtbanen, og droppede Sand.

Uruguay.
Kroatien nåede semifinalen i deres første VM.

Det er bare et vagt parameter, at man er slutrundedebutant som nation. Det handler jo, om holdet der er til rådighed. Spilleren i 1986 havde jo rigelig erfaring med afgørende kampe for deres klubhold, og landsholdet var fint sammenspillet.

Skotland har eksempelvis haft et væld af VM-slutrunder, men aldrig gået videre. For at følge logikken, så skulle de jo nok snart have lært at knække koden.

Hvilken rutine?
Altså som nation, eller den enkelte spiller?

England er et eksempel på, at spillerne ikke har været gode nok til at vinde et VM siden hjemmebanen.

Nej, Kroatien vandt ikke, men en semifinale var godkendt. Det havde vi bestemt også holdet til 1986. At tilskrive det manglende slutrundeerfaring er i hvert fald et belejligt forsvar for Piontek, der lavede fejl både før og under slutrunden. Bl.a. med en træningslejr, der tappede spillerne fysisk.

I sammenligning havde Richardo en langt bedre fornemmelse for, hvordan spillerne skulle behandles undervejs.

Det handler om holdet, der er tilgængeligt.

Du undlod behændigt min reference til Skotland. Burde de efterhånden ikke havde lært, hvis erfaring er så vigtigt.

´Kynismen havde han ellers i 2002 mod Frankrig, hvor han startede med CP på midtbanen, og droppede Sand.´

Det er en sidenote, men sjovt i dag at gense de gamle klip, hvor Sepp gjorde det samme i 84 med Bergreen som terrier i haserne konstant på Platini. Han slap ham 1 gang. Mål.

Zizou havde sgu også et par varme forsøg i 02, men hans lårforbinding, målets størrelse og Thomas Sørensen holdt den i n

´Det handler om holdet, der er tilgængeligt´

Hvilket har været min pointe hele dagen.

Det er jeg ikke et sekund i tvivl om, at du synes er korrekt.

Sikke en videnskab. Det kræver en afhandling.

Pelé og Cruyff hadede det, men der skal da nok være nogle derude, som har holdt af at se underdogen drille favoritterne.

Det er altså set før, Mr.

´men der skal da nok være nogle derude, som har holdt af at se underdogen drille favoritterne.

Det er altså set før, Mr.´

Ricardo er uden h, bar´ hvis du blev i tvivl.

Det er Richard Møller Nielsen, jeg hentyder til, hvis du er tvivl.

Du ved fint, hvad jeg mener, så hyg du dig.

At en nation skal opbygge en vis erfaring med slutrunder, før de kan få succes?

Grækenland vandt første gang, de deltog ved EM. Kroatien nåede semifinalen ved deres første VM.
Tjekkiet nåede finalen ved deres første EM. Wales semifinalen ved EM.

Omvendt har Skotland deltaget i otte VM uden at komme videre fra puljen.
Mexico har deltaget ved 15 VM med to kvartfinaler som bedste resultat. Begge gange på hjemmebane.
Derimod fik Tyrkiet bronze i deres andet VM i 2002 (første gang var i 1954), og Senegal nåede kvartfinalen i deres hidtil eneste VM.

At det er de traditionelt store fodboldnationer, der ofte vinder slutrunder, bygger næppe alene på erfaring, men på at de ganske enkelt har de bedste spillere og hold.

Jeg er da enig i, at landsholdet i 1992 ikke spillede sprudlende fodbold, men pivelendige var de selvfølgelig heller ikke.
Et par individualister krydret med et hårdtarbejdende kollektiv kom langt, og det er set både før og siden i slutrundesammenhæng.