Som jeg kan se på polske hjemme sider samt forum, så har mange polakker muligvis mistet deres billetter til kampen på fredag. DBU har skrevet til mange at de skal kunne "overbevise" at de holder med Danmark og ikke Polen til kampen.
De har fået en e-mail magen til dette.
Kære kunde.
Ved en gennemgang af solgte billetter til landskampen Danmark-Polen, den 1. september 2017 i Telia Parken, har vi opdaget et muligt brud på vores betingelser for køb af billetter. Vi har konstateret, at den/de billetter, som du har købt til kampen i et tilskuerafsnit forbeholdt fans af det danske landshold, er sendt til en polsk e-mail adresse.
Derfor skal vi minde om, at fans af det polske landshold kun har adgang til kampen i tilskuerafsnit forbehold fans af det polske landshold og kun via de billetter, som er solgt af det polske fodboldforbund.
Dette er en konsekvens af UEFA?s og FIFA?s sikkerhedsregler, hvor DBU som arrangør er forpligtet til at sikre adskillelse af de forskellige fans af de to landshold. Vi gør i den forbindelse særligt opmærksom på, at UEFA/FIFA har klassificeret denne landskamp som en høj-risiko kamp, hvilket betyder, at vi midlertidigt er nødsaget til at blokere din billet.
Hvis du er fan af det danske landshold vil du kunne komme ind på stadion så snart vi har fået bekræftet dit fan-tilhørsforhold.
Hvis du derimod er fan af det polske landshold, må vi beklageligvis afvise at lukke dig/Jer ind, da du/I, som nævnt, har billet til et tilskuerafsnit, der er forbeholdt fans af det danske landshold.
Vi kan dog tilbyde dig, at tilbagekøbe din billet til kampen. Hvis du ønsker dette så skal du rette henvendelse til vores billetudbyder BILLETTEN på telefon +45 70 20 20 96 senest i morgen onsdag den 30. august kl. 16.00. Efter denne frist vil vi ikke kunne tilbyde at refundere din billet i tilfælde af en overtrædelse af billetreglerne.
Vi beklager ulejligheden.
Med venlig hilsen
Dansk Boldspil-Union
Så der er håb derude til dem som står på venteliste.