Snak

Vi sad da på og dominerede fuldstændigt kampen mod Portugal i 11.

Første mål med Eriksen skarpe aflevering til Rommedahl, som så lægger op, var jo decideret smukt og lige efter det ideal, vores daværende træner ønskede. Den kamp skulle være vundet 5-1 med alle de chancer og friløbere - bla. til Eriksen - som vi havde.

At den så ikke gjorde det, taler selvfølgelig til Polenkampens fordel.

Men Eskapisten - som du kan læse af debatten, synes jeg, at ´bedste kamp´ er en udefinerbar størrelse.

Noget knap så målbart var så i min optik hele stemningen forleden. Altså, det var sgu en rigtig landskamp.

Derudover undskylder han 3-5-2-fadæserne med, at vi har at gøre med unge spillere og manglende lederskikkelser.

Det er vel heller ikke helt forkert. De eneste kampe hvor 3-5-2 har været en decideret fadæse er vel i øvrigt imod Polen og Montenegro. Og her stillede vi op med et landshold der i gennemsnit var 24 år gamle. De eneste rutinerede kræfter var Kasper Schmeichel, Simon Kjær, William Kvist og Christian Eriksen. Og ind fra bænken kom folk på 21, 22 og 25 i den ene kamp og 21, 24 og 25 i den anden.

Kampen mod Polen i går havde en gennemsnitsalder på 27 år, og ind fra bænken kom spillere på 24, 29 og 29.

Og i forhold til debatten om lederskikkelser er Andreas Bjelland også langt mere en leder end AC og Vestergaard, mens spillere som Eriksen og Delaney bestemt er vokset på den front i løbet af det seneste års tid.

Klart. Men i sidste ende var det jo hans ansvar.

Og i begge kampe var det så tydeligt at se, at de tre ikke anede, hvor de skulle placere sig og var ubekendte med systemet.

Med så mange gode CB´s var opstillingen da ligetil, men omvæltningen var for stor ift antallet af kampe og betydningen af dem.

Men Eskapisten - som du kan læse af debatten, synes jeg, at ´bedste kamp´ er en udefinerbar størrelse.

Det er jeg helt enig i. Det er en subjektiv størrelse. Og jeg huske rikke kampen specielt tydeligt, det skal jeg indrømme. Men altså statistikken (som er ganske objektiv) siger bl.a. følgende:

(Danmark - Portugal)
Boldbesiddelse: 48%-52% (i en tid, hvor stilen var boldbesiddelse)
Skud på mål: 7-5
Skud forbi: 4-8
Indlæg: 18-28

(http://www.bold.dk/fodbold/kamp/danmark-vs-portugal/411315/)

Det vidner ikke om en specielt domineret kamp. Men det skal retfærdigvis siges, at kampen i fredags kun har en lidt pænere statistik, og den er vi jo alle enige om, at vi dominerede. Så lad os endelig lade den ligge ved, at det er en subjektiv sag og at begge kampe er blandt de bedste i de seneste 10 år.

Stemningen blev god. Men den var sgu ikke specielt god før vi kommer foran 2-0. Altså ikke set fra min plads på øvre A i hvert fald. Den var dog nok væsentlig bedre på de øvrige tribuner.

Vinder vi aften, så ser det fint ud med henblik på at blive toer. Lad os nu se, om Rumænien ikke kan drille Montenegro en smule.
Polen tværer nok Kazakhstan ud, men det vil være skønt, hvis kan få et forspring til Montenegro inden, vi skal derned.

Armenien ude bliver dog sikkert en voldsom grim kamp. Halvdårlig og ujævn bane, så det bliver nok ikke særlig ophidsende.

Jeg synes nu sagtens at man kan forsvare at kalde det den bedste kamp i de seneste 10 år. Nuvel, der har da også være andre imponerende indsatser. Men:

- Vi dominerer kampen mod Polen fuldstændig. De har måske en reel chance i hele kampen, og ellers sidder vi fuldstændig på kampen. De gjorde vi måske også til dels i 2-1 sejren over Portugal men slet ikke i samme grad. Og det Portugal hold er vel nogenlunde på samme niveau som det nuværende Polen mandskab (måske lidt bedre). I sejren over Holland er vi presset i bund i 90 minutter. I den famøse 3-2 sejr over Portugal har vi 10 gode og heldig minutter til sidst i kampen, men er er ellers slet ikke med. Og i 2-2 kampen mod Italien spiller vi habilt mod et italiensk b-hold og har derudover en skarp Bendtner på banen. Men vi dominerer ikke.

- Vinder 4-0 over et top-25 hold i verden. Det topper i min bog 2-2 mod et Italiensk B-hold uden noget at spille for, en heldig 1-0 sejr over Holland, en 2-1 sejr over Portugal og en heldig 3-2 sejr over Portugal.

Jeg er enig i at den figurerer helt deroppe hvor det er sjovt, og jeg anser bestemt ikke vores "lucky punch" 3-2 sejr over Portugal som værende en af dem. Det var en af de vildeste kampe og hvor man fik adrenalinen allermest i top, men det var sgu ikke nogen vanvittig flot kamp vi spillede.

Derimod har jeg også 2-1 sejren over Portugal i 2011 (I det hele taget den kvalifikationskampagne i 2011 med 4 sejre og 1 uafgjort) samt 1-0 sejren over Holland ved EM 2012 øverst i mit 10-års hieraki. Jeg synes faktisk også vi spillede en enormt flot kamp imod Portugal i 2-3 nederlaget. Det var et vildt comeback, som havde sendt os videre, hvis det ikke var for Simon Poulsens flagstangs-move. I dødens pulje kom vi allerhøjeste grad hjem med oprejst pande.

Jeg vil, derudover, godt slå et lille slag for vores 1-0 sejr på Råsunda d. 6 juni 2009. Sverige fik ellers foræret et straffespark efter 10 minutter, som Thomas Sørensen hapsede. De sad totalt på os de første 20 minutter indtil Kahlenberg scorede på en tilfældighed. Derfra åd vi dem simpelthen i samme stil som vi gjorde mod Polen i går, dog uden at skabe så mange chancer. Det er i min bog også en top 5 kamp, bl.a. pga. omstændighederne, vigtigheden osv.

Den sidste kamp kunne passende være Andreas Cornelius´ gældende debutmål, hvor vi nedsablede Tjekkiet med 3-0 på udebane. Kort efter blev han solgt til Cardiff. Den kamp er dog for mig i meget tæt konkurrence med 3-1 sejren i Serbien ´14. Der spillede vi kraftedeme også godt, i hvad der endte med at være en rædderlig kvalifikation hvor vi overlod pladsen til fucking Albanien.

I Hareides tid har der dog også været et par gode kampe imellem. Debutkampen mod Island som netop var gået i kvartfinalen til EM, bl.a. ved at slå England ud (og næsten de efterfølgende europamestre fra Portugal i øvrigt). Her spillede vi altså rigtig god bold, men det var selvfølgelig også bare en venskabskamp. Første halvleg mod Bosnien i den der lorte venskabsturnering var også på et højt niveau. Men Hareides store svendestykke var så afgjort kampen i fredags. Det kan der ikke være nogen tvivl om.

Klart. Men i sidste ende var det jo hans ansvar.

Og i begge kampe var det så tydeligt at se, at de tre ikke anede, hvor de skulle placere sig og var ubekendte med systemet.

Med så mange gode CB´s var opstillingen da ligetil, men omvæltningen var for stor ift antallet af kampe og betydningen af dem.

Det er vi slet ikke uenige i, men undskyldningen er rigtig nok, og jeg hører ham ikke ansvarsfraskrive sig.

Desuden var 3-5-2 jo den opskrift mange sofafans havde skreget efter, som den åbenlyse løsning på Morten Olsens problemer. Så det kom vel lidt som et chok for de fleste (mig selv inklusiv), at Kjær, AC og Vestergaard absolut ikke kunne koordinere ganske simple defensive opgaver. De magtede jo knap at dække op, når modstanderne havde én mand i angreb og bare smed bolden op til ham.

Det har både Hareide og vi andre jo så lært ikke er løsningen og det er vel så fair nok, omend det var lige en halvleg for sent Hareide fangede det. Havde vi fået bare en uafgjort mod Montenegro så havde der jo ikke været nær den panik, mens en sejr jo havde fået situationen til at se ganske god ud.

@Eskapisten

Statistikken er ikke ret fortællende i lige dén kamp, som du også selv er inde på.

Jussi forklarer det egentlig meget godt. Vi spillede pisse flot fodbold, og Portugal var jo kun med i kampen fordi Cristiano Ronaldo besluttede sig for at sparke et frispark ind fra 35 meters afstand.

Vi startede med at få et mål fejlagtigt (synes jeg) annulleret efter 3-4 minutters spil, hvor deres keeper fjumrede rundt. Det tælles ikke på statistikken.

Jakob Poulsens afbrænder i overtiden er i øvrigt også en der tæller på "ikke ramt mål" statistikken, men ret beset skulle han jo bare lægge den ind.

Rommedahl og Bendtner havde i øvrigt et helt særligt blik for hinanden. Det kan ikke tælles på én hånd hvor ofte Rommedahl er trukket fri på en dyb aflevering for så at slå den fladt tilbage i feltet til en Bendtner der på det helt rigtige tidspunkt er stoppet sit løb mod forreste stang.

´Jeg vil, derudover, godt slå et lille slag for vores 1-0 sejr på Råsunda d. 6 juni 2009. Sverige fik ellers foræret et straffespark efter 10 minutter, som Thomas Sørensen hapsede. De sad totalt på os de første 20 minutter indtil Kahlenberg scorede på en tilfældighed. Derfra åd vi dem simpelthen i samme stil som vi gjorde mod Polen i går, dog uden at skabe så mange chancer. Det er i min bog også en top 5 kamp, bl.a. pga. omstændighederne, vigtigheden osv.´

Enig. Kahlenberg havde en forrygende periode der for Auxerre - og Mikael Nilsson, som lige havde skrevet med Brøndby, dummede sig. Men lige den kamp husker jeg nu mest for Kjærs overbevisende debut, hvor han gik direkte ind og matchede Zlatan fysik.

Det er jeg helt med på SotD. Og jeg er egentlig også enig i, at nederlaget ved EM til Portugal også var en af de bedre kampe.

Som jeg husker Holland kampen var vi dog decideret heldige med at vinde. Men jeg skal ærligt indrømme, at jeg fik opbygegt en ganske habil promille under den kamp.

Og så synes jeg bare, at 4-0 over Polen batter mere end 2-1 over Portugal. Men det er jo subjektive oplevelser.