Det er jeg helt med på SotD. Og jeg er egentlig også enig i, at nederlaget ved EM til Portugal også var en af de bedre kampe.
Som jeg husker Holland kampen var vi dog decideret heldige med at vinde. Men jeg skal ærligt indrømme, at jeg fik opbygegt en ganske habil promille under den kamp.
Og så synes jeg bare, at 4-0 over Polen batter mere end 2-1 over Portugal. Men det er jo subjektive oplevelser.
Enig. Men en kamp mod Holland til en slutrunde kommer vi aldrig til at dominere.
Det er heldigvis også de subjektive holdninger der gør det lidt sjovt at diskutere sådanne ting :)
Jeg er så af den modsatte overbevisning. Jeg synes at Portugal (både nu, men i særdeleshed dengang) smagte af meget mere end Polen, som jo ingenlunde hører til blandt de 5 bedste hold i verden. De kan måske lige akkurat snige sig med i en top 20, men har selvfølgelig præsteret bedre end man måtte forvente.
At spille lige op med et hold der har Cristiano Ronaldo, Nani, Deco, Quaresma, Moutinho, Maniche, Simao, Pauleta, Pepe, Carvalho, Thiago og hvad de nu hed igennem de sidste 5-10 år er vildt. Portugal var jo kæmpe favoritter, måske ikke helt på niveau med Spanien og Tyskland, men i niveauet lige under sammen med Holland, Italien, Frankrig, England. Der anser jeg ingenlunde Polen for at være selvom verdensranglisten siger noget andet.
Jeg er også overbevist om, at de fleste hold mener det er sjovere at slå Danmark (eller mere tåleligt at tabe til os) end Burkina Faso og Bulgarien og hvad vi nu ellers ligger og sammenligner os med på listen.
At 4-0 så er langt bedre end 2-1 resultatmæssigt kan vi dog godt blive enige om. Jeg synes bare det bør være så nuanceret at Portugal jo blot fik en kosmetisk scoring i det ´92 minut, at vi fik annulleret et mål fejlagtigt og generelt havde langt større chancer til 3-0 end de havde til 2-1 inden freak-frisparket.