Jeg synes, at en diskussion af forhandlingerne om spillernes overenskomster er relevant at tage, men jeg orker ikke artikelforummets ´du er dum´-retorik, så derfor skriver jeg her.
Før jeg skydes i skoene, at jeg er borgerlig og imod overenskomaaftaler og fagligorganisering, så skal det tilføjes, at jeg ser mig selv som moderat venstreorienteret, og gladeligt betaler mit fagforeningskontingent.
Spørgsmålet går på, om spillerne er ansatte i i DBU, eller om de reelt sælger en vare til DBU.
Hvis DBU kan få etableret, at spillerne er enkeltmands virksomheder, som sælger deres vare - på linje med en selvstændig håndværker - så har DBU vel retten på deres side. Diskussionen er rent faktisk interessant, for DBU har her mulighed for at stikke en kile ind i spillerforeningen, da DBU, divisionsforeningen og spillerforeningen allerede rent skatteteknisk har fået defineret spillerne på den måde.
Dem der definerer ´hvad en spiller er? er rent faktisk skattevæsenet - det er i hvert fald sådan min egen fagforening GL har forklaret det - det samme gælder for alle andre i DK - og de har i forbindelse med en kendelse omkring forskerskatten anerkendt, at fodboldspillere er at anse for højtuddannede specialister og ikke almindelige lønansatte.
Den definition er rent faktisk interessant, hvis man kigger på spillerne på A-landsholdet for herre - og knap så meget for kvinderne og u-21 herrerne . For her er der for alles vedkommende tale om spillere, der har en 10-15 år lang specialiseret uddannelse som fodboldspillere bag sig. For alle spillernes vedkommende gælder det, at de ansætter én eller flere personer til at varetage deres interesser, og at de forhandler individuelle aftaler med klubberne og individuelle sponsorere. Ingen af spillerne påråber sig retten til kollektive ansættelsesforhold i forbindelse med de kontrakter der indgås med klubberne. Her sælger spillerne deres evner i en kontraktbundet periode, mod særdeles lukrative indtægter. Flere af spillerne på A-landsholdet har endda oprettet og registreret egentlige virksomheder, der netop har til formål at varetage deres indtjeninger.
Jeg forstår faktisk godt at DBU, DIF, Team-Danmark og Divisionsforeningen - altså klubberne - ser måbende på de krav som Spillerforeningen stiller omkring definitionen af ansættelsen, i hvert fald når det gælder herrelandsholdt og enkelte af spillerne på U21. Der er gudhjælpemig langt fra deres verden, og så til en almindelig lønmodtagers. Jeg forstår faktisk også dem, der ikke ser spillerne som personer uden uddannelse, de har faktisk fået en meget lang og meget specialiseret uddannelse, betalt af DBU, DIF, Team-Danmark og klubberne, som giver dem muligheden for at opnå ellers uhørt høje indtægter, og reelt fungere som en-mands-interessentskaber. Det bliver derfor enormt interessant at se, hvordan spillerne skal defineres rent juridisk; er de ansatte i en virksomhed eller er de selvstændige virksomheder der sælger en kontraktbundet service til en virksomhed?
Personligt tror jeg rent faktisk, at DBU har fat i noget her, for Spillerforeningen har trods alt selv været med til at definere sig, som højtuddannede ekseperter hos de danske myndigheder, og i sidste ende er det vel lovginingen der bestemmer hvad spillerne er?
Der hvor Spillerforeningen er så dygtige er, at de harformået at blande æbler og pærer sammen. Folk spejler sig i landets dygtigste fodboldspillere, og ser her en lighed mellem sig selv og idolerne. DBU taber i folkdomstolen, fordi DBU per definition er den store brutale virksomhed og spillerne staklerne. Det billede er måske sandt når det gælder U-spillerne og kvinderne, for for dem er den daglige indtjening indtjening ikke høj, men for herrespillerne er det langt fra gældende. De fleste af dem skylder i virkeligheden DBU, Divisionsforeningen, DIF og Team-Danmark en hel del, da det i høj grad er dem, som har muliggjort, at de kan leve sorgeløst resten af livet af deres hobby.
Før jeg skydes i skoene, at jeg er borgerlig og imod overenskomaaftaler og fagligorganisering, så skal det tilføjes, at jeg ser mig selv som moderat venstreorienteret, og gladeligt betaler mit fagforeningskontingent.
Spørgsmålet går på, om spillerne er ansatte i i DBU, eller om de reelt sælger en vare til DBU.
Hvis DBU kan få etableret, at spillerne er enkeltmands virksomheder, som sælger deres vare - på linje med en selvstændig håndværker - så har DBU vel retten på deres side. Diskussionen er rent faktisk interessant, for DBU har her mulighed for at stikke en kile ind i spillerforeningen, da DBU, divisionsforeningen og spillerforeningen allerede rent skatteteknisk har fået defineret spillerne på den måde.
Dem der definerer ´hvad en spiller er? er rent faktisk skattevæsenet - det er i hvert fald sådan min egen fagforening GL har forklaret det - det samme gælder for alle andre i DK - og de har i forbindelse med en kendelse omkring forskerskatten anerkendt, at fodboldspillere er at anse for højtuddannede specialister og ikke almindelige lønansatte.
Den definition er rent faktisk interessant, hvis man kigger på spillerne på A-landsholdet for herre - og knap så meget for kvinderne og u-21 herrerne . For her er der for alles vedkommende tale om spillere, der har en 10-15 år lang specialiseret uddannelse som fodboldspillere bag sig. For alle spillernes vedkommende gælder det, at de ansætter én eller flere personer til at varetage deres interesser, og at de forhandler individuelle aftaler med klubberne og individuelle sponsorere. Ingen af spillerne påråber sig retten til kollektive ansættelsesforhold i forbindelse med de kontrakter der indgås med klubberne. Her sælger spillerne deres evner i en kontraktbundet periode, mod særdeles lukrative indtægter. Flere af spillerne på A-landsholdet har endda oprettet og registreret egentlige virksomheder, der netop har til formål at varetage deres indtjeninger.
Jeg forstår faktisk godt at DBU, DIF, Team-Danmark og Divisionsforeningen - altså klubberne - ser måbende på de krav som Spillerforeningen stiller omkring definitionen af ansættelsen, i hvert fald når det gælder herrelandsholdt og enkelte af spillerne på U21. Der er gudhjælpemig langt fra deres verden, og så til en almindelig lønmodtagers. Jeg forstår faktisk også dem, der ikke ser spillerne som personer uden uddannelse, de har faktisk fået en meget lang og meget specialiseret uddannelse, betalt af DBU, DIF, Team-Danmark og klubberne, som giver dem muligheden for at opnå ellers uhørt høje indtægter, og reelt fungere som en-mands-interessentskaber. Det bliver derfor enormt interessant at se, hvordan spillerne skal defineres rent juridisk; er de ansatte i en virksomhed eller er de selvstændige virksomheder der sælger en kontraktbundet service til en virksomhed?
Personligt tror jeg rent faktisk, at DBU har fat i noget her, for Spillerforeningen har trods alt selv været med til at definere sig, som højtuddannede ekseperter hos de danske myndigheder, og i sidste ende er det vel lovginingen der bestemmer hvad spillerne er?
Der hvor Spillerforeningen er så dygtige er, at de harformået at blande æbler og pærer sammen. Folk spejler sig i landets dygtigste fodboldspillere, og ser her en lighed mellem sig selv og idolerne. DBU taber i folkdomstolen, fordi DBU per definition er den store brutale virksomhed og spillerne staklerne. Det billede er måske sandt når det gælder U-spillerne og kvinderne, for for dem er den daglige indtjening indtjening ikke høj, men for herrespillerne er det langt fra gældende. De fleste af dem skylder i virkeligheden DBU, Divisionsforeningen, DIF og Team-Danmark en hel del, da det i høj grad er dem, som har muliggjort, at de kan leve sorgeløst resten af livet af deres hobby.
Desuden mener jeg, at Boilesen SKAL gøres til permanent anfører!
https://m.youtube.com/watch?feature=youtu.be&v=48zuf_y5MMM