Jeg mener godt, at DBU kan nedlægge et eller flere landshold, hvis de vil. Men uden A-landsholdet er der ingen penge til Dansk Breddefodbold, og uden de øvrige landshold er der nok ikke noget A-landshold i det nuværende klima.
DBU er det nationale fodbold forbund og er fuldbyrdet og rimeligt velanset medlem af FIFA og UEFA. Jeg vil formode, at DBU skal ekskluderes fra FIFA/UEFA for at et andet danske forbund kan få lov at optage pladsen. Og da vi ser et ret tæt samarbejde mellem DIF og DBU i den nuværende sag, har jeg også svært ved at se et andet forbund få succes med sådan et projekt.
Spillerforeningen vil dybest set have DBU til at være arbejdsgiver, fordi de så kan kræve væsentligt større summer af DBU til spillerne. DBU vil klart defineres som ikke-arbejdsgivere, fordi man ikke vil betale flere penge til spillerne. De danske landsholdsspillere får allerede en markant højere hyre for at spille for Danmark i forhold til normen i Europa og de lande, vi ellers sammenligner os med.
Sagen er principiel. Hvis DBU ikke bliver defineret som ikke-arbejdsgiver i denne aftale, bliver man det ikke i den næste aftale med Kjær og kompagni. Og så bliver der endnu færre penge til dansk breddefodbold.
Det groteske er, at det er de rige herrespillere, der igen spænder ben for kvindefodboldens økonomiske vækst og for breddefodboldens udvikling i Danmark. Samtidig med, at de taler om DBU´s ansvar. Men de danser også blot efter Ølands pibe, og jeg kan næppe tr, at de har intellekt til at gennemskue sagens rette sammenhæng.